Om EUD

Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv.

Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark.

Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads.

 

Kontakt administrator