airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

10. kl. - Projektopgave

Her finder du vejledning til afvikling af projektopgaven.
Afvikling af Projektopgaven

Arbejdet med projektopgaven skal vise, i hvilket omfang eleven kan arbejde projektorienteret, og give eleven mulighed for at arbejde ud fra en tværfaglig problemstilling. 

 

Projektopgaven skal munde ud i en fremlæggelse af et produkt, som er udviklet af eleverne under arbejdet med projektet. Produktet skal hænge sammen med projektopgavens indhold og form. 

 

Inden arbejdet med projektopgaven skal eleverne orienteres om, at bedømmelsen gives ud fra en samlet vurdering af opgavens indhold, arbejdsprocessen samt fremlæggelsen hvori produktet indgår.

 

I samarbejde med klassens lærere finder eleverne frem til et overordnet emne og delemner, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og fagområder. 

 

Eleverne arbejder i grupper på højst 4 elever, og kan vælge at skrive projektopgaven på grønlandsk, dansk, engelsk eller et valgt 3. fremmedsprog. Projektopgaven skal indeholde et kort resume på et andet sprog end det sprog, projektopgaven er udarbejdet på.

Vejledning af eleverne

Udarbejdelsen af projektopgaven er del af den daglige undervisning, og klassens lærere vejleder eleverne under hele forløbet.

Vejledningen skal give gruppen mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, med hensyn til:

Indkredsning og formulering af problemstillingen.

  • Afgrænsning af projektopgaven i forhold til problemstillingen.
  • Valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer.
  • Valg og brug af indhold og metoder.
  • Valg og brug af kilder og materialer.
  • Valg og brug af udtryksformer.
  • Fremstilling af produkt.
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen.
Projektopgavens forløb

Inden udgang af januar

Eleverne har 2 sammenhængende skoledage til at formulere emne og planlægge projektarbejdet. 

Eleverne har herefter 2 uger til indsamling af materialer, under almindelig undervisning. 

 

Inden udgang af februar

Eleverne har 5 sammenhængende skoledage til bearbejdning af emnet, færdiggørelse af produktet og forberedelse af fremlæggelsen.

I forlængelsen af færdiggørelsen fremlægger hver gruppe sit samlede arbejde.

Læs mere og hent prøvevejledningen

Læs mere i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering - Kap.7.

Hent prøvevejledning

Ilinniusiorfiks undervisningsmaterialer
Gå til
Lån materialer
Lån materialer
Læreplaner
Gå til
Prøve i Projektopgave
Gå til
Sidst opdateret: 10. marts 2021