airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Musik, sang, bevægelse og drama

Der undervises i Musik, sang, bevægelse og drama på alle årgange på yngste- og mellemtrinnet,
valgfag på ældstetrinnet.
Fagets formål

(Jf. § 48 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens
fag og fagområder).
§ 48. Formålet med undervisningen er, at eleverne i faget Musik udvikler kompetencer til at opleve
musik og til at udtrykke sig i og om musik. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og
aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne positive oplevelser og være aktivt og skabende med
musik.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling,
udvikling af koncentration og motorik, samt øge elevernes forståelse af sig selv som en del af et
fællesskab.
Stk. 4. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse af grønlandsk og udenlandsk musiktradition
som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens
historiske perspektiv.

Bemærkninger til formålet
Formålet er bygget op således, at:
Stk. 1 beskriver den faglige viden og de færdigheder den enkelte elev skal opnå.
Stk. 2 beskriver elevens personlige udvikling og egen musikudøvelse, skaben og forståelse
Stk. 3 handler om elevens forståelse og brug af musikoplevelser, hvad musikken gør ved kroppen,
følelserne eller tankerne og musikken potentiale indenfor inklusion
Stk. 4 beskriver musikkens rolle og anvendelse i verden, og giver eleverne indblik i forskellige
musikhistoriske perioder og kulturer og herunder centrale musikpersoner.

Fagets identitet
Det praktiske musiske fag skaber rammer for elevernes oplevelser, skaberglæde og fordybelse, så de
udvikler fantasi til at lære så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
Undervisningen skal vække elevernes interesse, nysgerrighed til praktiske musiske fag gennem
eksperimenter og konstruktioner, hvor underviseren, gennem leg, støtter og fremmer børns
kreativitet og iværksættertrang og arbejde med kroppen og med innovation og designprocesser.
Undervisningen skal ikke betragtes som isoleret men skal være en del af den daglige undervisning
om det er det naturfaglige eller humanistiske fag. Vores forståelse og syn på læring har ændret sig
fra, at kunne dygtiggøre sig i et eller få bestemte færdigheder, til at betragte læring som livslang
læring af forskellige færdigheder, viden og kompetencer på grund af de konstante ændringer der,
forekommer i verden.
Evaluering

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med
udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for
undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider
udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre
gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller
forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at
evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet,
hvert forløb og på hvert trin.

Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte
fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til
fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.
Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?

Læringsmål 

Maren Louise Dalager 

Redaktør/skolekonsulent

(+299) 34 62 06

mlba@nanoq.gl

Sidst opdateret: 31.juli 2023