airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Årsplan

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering i flg. prøvebekendtgørelsen.

Procedurer omkring årsplanens punkter iværksættes tids nok, at både skolen, skolens lærere og Uddannelsesstyrelsen har de relevante oplysninger inden for de anførte terminer.
      1

August

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens §§ 17 og 18:
Afvikler ekstraordinær mundtlig prøve på baggrund af den af skolen foretagne indberetning herom pr. 1. juli til ILA, jf. pkt. 29.
Karakterlister og afgangsbeviser udarbejdes efter gældende bestemmelser. Karakterindberetning etc. indsendes umiddelbart efter prøveafviklingen, jf. pkt. 26-29. Der skal ikke udarbejdes nye tekstopgivelser. De for eleven fra foråret udarbejdede tekstopgivelser lægges til grund for prøveafviklingen, herunder prøveoplæg. Om antallet af oplæg henvises til prøvebekendtgørelsens § 49.


Censor skal have materialet i hænde 14 dage før prøveafviklingen.

 

2

August

Skolens leder

 

Skemamateriale forefindes i Tabulex TEA, skoleadministrationsprogrammet.

Se i øvrigt i Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

3

August

Skolens leder

 

Sørger for, at eleverne gennem undervisningen gøres bekendt med prøvekrav ved de forskellige prøvediscipliner i de forskellige prøvefag.
Prøvebekendtgørelsen § 1 og § 2 stk. 2: Undervisningen tager udgangspunkt i fagformål og kategorier i læringsmål i fag. Prøverne skal afspejle det daglige arbejde i undervisningen.

Det skal i 10. klasse sikres, at der er en handleplan for alsidigt indhold i undervisning med henblik på udfyldelse af tekstopgivelse jf. pkt. 17 og parallelt indsamling til prøveoplæg jf. prøvebekendtgørelsens §§ 47 og 48.
Lærerne skal være bekendt med krav til indhold og form af tekstopgivelse samt prøveoplæg i deres prøvefag.

Se i Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

1. oktober

Skolens leder / forvaltning

 

1. oktober-indberetning (Tabulex TRIO) udfyldes fyldestgørende og sendes til ILA.

 

4

1. november

ILA

 

Prøvebekendtgørelsens § 7, § 8, stk. 1 og 2. og § 9, stk. 1 og 2:

Plan for afholdelse af prøver i den ordinære prøvetermin udsendes.

 

5 

1. november

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4:
Prøveplan meddeles eleverne og forældre umiddelbart efter fremsendelse således, at elever kan vælge 1 mundtlig eller mundtlig-praktisk prøve, som de yderligere ønsker at aflægge prøve i.
Desuden skal eleverne vælge, om de ønsker at aflægge prøve i 3. fremmedsprog, hvis det er valgt.


For vejledning af eleverne og tilmeldingsskema se i Vejledning og supplerende bemærkninger.


NB! Tilmelding til prøve, Elevvalg, opbevares i elevmappen på skolen.

 

6

November

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 6, § 54, stk. 1 og 2 og § 55:

Der iværksættes forberedelse med valg af et overordnet emne mm. til elevernes projektopgave, fastlæggelse af elevgrupper samt vejledning af eleverne.

 

7

November

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 91 og 92: 

Lærere gøres opmærksomme på afrapportering, som indsendes ILA efter afviklet fremlæggelse af projektopgaven.

Karakterindberetningerne sendes inden udgangen af juni – se årsplanens pkt. 27.

 

8

Inden 1. december

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 24: Prøve på særlig vilkår
Der indsendes ansøgning om fravigelse fra reglerne om gennemførelse af folkeskolens afsluttende prøver. Særskilt ansøgning for hver enkelt elev.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
1. Begrundelse for ansøgning og oplysning om eventuelt tidligere givne godkendelser.
2. Fag og prøver.
3. Fravigelsens form og omfang.

PPR´s udtalelse/vurdering vedlægges ansøgningen.

Se i øvrigt i Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

9

Pr. 1. december

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 11, stk. 2:
Oversigt over elever, der af skolens leder fritages for prøver i ét eller flere fag, så det er ILA i hænde senest 10. december.
Af oversigten skal fremgå elevens navn, cpr. nr., klassetrin samt hvilke fag fritagelsen omfatter. Ud for det enkelte fag anføres tillige PPR´s indstilling med + (plus for indstillet) og - (minus for ikke-indstillet).

I fag med flere prøvediscipliner omfatter fritagelsen samtlige fagets discipliner. Der kan ikke ske fritagelse for en enkelt disciplin i et fag.

 

10

Primo december

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 1, § 6, §§ 11, 12, 13 og 14 samt § 59, stk. 4: Anmeldelses- og opgavebestillingsskema til folkeskolens afsluttende evaluering udfyldes. Opgørelsen, både for folkeskolen og de andre prøveafholdende skoler, indsendes skolevis med egen GR/skolekode til ILA. Datoer for fremlæggelse af projektopgaven skal fremgå.

Anmeldelses- og opgavebestilling indsendes, så den er ILA i hænde senest den 10. december.

Se i øvrigt i Vejledning og supplerende bemærkninger.

11

Primo december

Skolens leder / Forvaltningschef

 

Indsender i særskilt skrivelse oplysninger om, i hvilke fag man ikke med rimelighed kan censurere lokalt ved de mundtlige prøver. Samlet opgørelse for kommuner med flere prøveafholdende skoler.

 

12

Primo december

Skolens leder

 

Med følgeskrivelse og udtalelse indsender skolens leder læreres tilmeldinger til censorkorps.

 

Se i øvrigt Vejledning og supplerende bemærkninger, afsnit XII

 

13

Januar

ILA

 

Udsender meddelelse om Folkeskolen prøveaktiviteter for 2 på hinanden følgende skoleår om trintest terminer og prøveterminer.

 

14

Januar

ILA

 

Prøvebekendtgørelsens § 52:

Fortegnelse over censorer ved de mundtlige prøver udsendes. Beskikkelsesbrev for mundtlig censur udsendes enslydende til censor, censors skoleinspektør og forvaltning.

 

15

Februar

Skolens leder / Forvaltningen

 

Prøvebekendtgørelsens §§ 52 og 53.

Påbegynder planlægning af mundtlig censur - se årsplanens pkt. 24.

 

16

Marts

ILA

 

Prøvebekendtgørelsens § 43:

Fortegnelse over censorer ved de skriftlige prøver udsendes.

Beskikkelsesbreve for skriftlig censur udsendes enslydende til censor, censors skoleinspektør og forvaltning.

 

17

Ultimo marts

Skolens leder

 

Igangsætter procedure omkring tekstopgivelser.
Elektronisk skema til tekstopgivelser udfyldes for alle fag med mundtlige og mundtlige praktiske prøver for hver anmeldt klasse/hold.

NB! Oplysninger om censor, censors skole, prøvedato m.v. erindres påført disse skemaer.
Se i øvrigt om tekstopgivelser og om plan for afholdelse af de mundtlige og mundtlig-praktiske prøver i Vejledning og supplerende bemærkninger.


Fremsendelsen til ILA sker ved særskilt skrivelse bilagt tekstopgivelserne fagvis og samlet for alle klasser og fag. Forinden fremsendelsen sikrer skolens leder, at tekstopgivelserne er korrekt udfyldte.


Tekstopgivelserne udskrives i 3 eksemplarer.
Udskrift 1 indsendes, så det er ILA i hænde 1. maj.
Udskrift 2 fremsendes, så det er Censor i hænde 1. maj sammen med evt. bilag og særligt materiale, der knytter sig til opgivelserne. Samtidig sendes til censor spørgsmålene eller opgaverne til prøven. Bemærk, at den enkelte prøveopgave skal være udformet sådan, at flere af fagets kategorier kan inddrages.
Såfremt der til prøven opgives stof fra kompendier eller andet supplerende materiale, medsendes dette til censor.
Udskrift 3 er skolens (skolen, lærer, elever). Det erindres i den forbindelse, at eleverne skal have kopi af opgivelserne pr. 1. maj.

18

Ultimo marts

ILA

 

Prøvebekendtgørelsens § 29:

Forsendelser indeholdende opgavekonvolutter til de skriftlige prøver i de enkelte fag og discipliner tilsendes skolerne som anbefalet luftpost.

19

Primo april

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 32:
Umiddelbart efter modtagelsen af de anbefalede luftpostforsendelser iværksættes procedure med optælling og kontrol af prøvekuverterne. Der meldes tilbage til ILA på forsendelsens pakkeliste, idet de enkelte fagdiscipliner optælles og kontrolleres med pakkelisten.
Såfremt skolerne ikke i rimelig tid før de skriftlige prøvers påbegyndelse har modtaget forsendelser med opgaver, skal dette meddeles ILA omgående.

 

20

Primo april

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 91:

Karakterlister for anmeldte hold/klasser udarbejdes i Tabulex TEA eller på elektroniske karakterlister. Det bemærkes, at samtlige af klassens/holdets elever påføres karakterlisten.

Se i øvrigt Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

21

April

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens §§ 20, 21 og 92.
Koordinerer tilrettelæggelsen og afviklingen af de mundtlig prøver i de enkelte kommuner og regionalt.
Spørgeskemaer fra ILA’s hjemmeside for indberetning af mundtlige prøver uddeles til decentralt (lokalt) beskikkede censorer jf. pkt. 29 i årsplanen.

NB! De mundtlige prøver skal placeres så nær ved sommerferiens begyndelse som muligt.
Samarbejder om censors rejser, indkvartering m.v. og informerer hinanden i nødvendigt omfang. Dato for prøveafviklingen sammen med ønsker om ophold meldes til ILA, som sørger for billetter, ophold og dagpenge.

 

22

Medio april

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens §§ 89 og 91:

Sidste standpunktskarakter (årskarakter) for samtlige elever på 10. klassetrin indføres i standpunkts- og prøveprotokollen før første prøvedag.

Se i øvrigt Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

23

Medio april

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens §§ 21, 22, 23 og 42:
Umiddelbart inden de skriftlige prøver informeres den enkelte elev samt de tilsynsførende om de gældende regler m.v.
De skriftlige prøver afvikles i henhold til plan over skriftlige prøver samt gældende bestemmelser.
Umiddelbart efter prøvernes afholdelse fremsender skolen de skriftlige opgavebesvarelser vedlagt karakterliste til censor.
Opgavebesvarelserne fremsendes som anbefalet luftpost.

 

24

Maj

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 21:

Såfremt planen for afvikling af de mundtlige prøver ikke kan overholdes, fx hvis censor af trafikale grunde ikke når frem til det fastsatte tidspunkt, træffer skolens leder beslutning om de nødvendige ændringer. For de af ILA udpegede censorer dog først efter samråd med ILA.

 

25

Inden 1. juli

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens §§ 17 og 18:

Indsender til ILA på almindeligt A-4 papir en liste med navn og cpr. nr. over elever, der har fået tilladelse til en ny prøve.

Samtidig indsendes meddelelse om terminer (fag, prøvedatoer, censor og lærer) for ekstraordinære prøver.

 

26

Inden 1. juli

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 91:
Umiddelbart efter prøvernes afslutning indsendes til ILA en liste over samtlige afgangselever med særskilt afkrydsninger:


En kolonne med navn og cpr. nr. over samtlige afgangselever, der har fået udstedt:
1) afgangsbeviser med prøver (folkeskoleelever) eller attestationer (elever fra Majoriaq m.m.)
2) afgangsbeviser uden prøver (folkeskoleelever – specialklasseelever)
3) elever, der er ’forsvundet’ fra skolen


NB! Beviserne udstedes først, når eleverne går ud af skolen.


Om udfyldning af beviser se i 
Vejledning og supplerende bemærkninger

 

Kopi af beviserne og attestationer opbevares på skolen/kommunen indtil disse indsendes til Landsarkivet. Skolen og/eller Landsarkivet servicerer efter opbevarings- og arkiveringslov den person, der måtte have brug for en kopi/udskrift af sit afgangsbevis.

 

 

27

Inden 1. juli

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 91:
Umiddelbart efter prøvernes afslutning indsendes til ILA i særskilt skrivelse indberetning af karakterer med årskarakterer og prøvekarakterer påført.
Indberetningen sker samlet og fagvis.

NB! Det bemærkes, at også årskarakterer for elever, der ikke har deltaget i prøven, skal være påført.

Se i øvrigt Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

28

Inden 1. juli

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 91:

Umiddelbart efter prøvernes afslutning indsendes til ILA i særskilt skrivelse en oversigt over aflagte prøver på elektronisk skema. Samtlige prøveafholdende skoler og institutioner sender for dem selv.

 

Se i øvrigt Vejledning og supplerende bemærkninger.

 

29

Inden 1. juli

Skolens leder

 

Prøvebekendtgørelsens § 91:

Rapporter udarbejdet af decentralt beskikkede censorer indsamles af skolens leder, hvor prøven afvikles og sendes samlet til ILA.

 

30 

1. juli

Skolens leder

 

Opsamling af 1. oktober-indberetning sendes til ILA

 

Hent årsplan 

 

Test og prøver
Gå til
Kalendere for test og prøver
Gå til
Censur og karaktergivning
Gå til
Formularer
Gå til
Sidst opdateret: 3. august 2021