airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Testafholdelse

Her kan du læse hvordan trintesten vil forløbe.
Velkomst og instruktion
Trintesten starter med velkomst og instruktion af eleverne. Her får eleverne hjælp til korrekt udfyldelse af opgavearkets forside samt en grundig gennemgang af instruktionerne for gennemførelse af trintesten. En udførlig lærervejledning guider nye trinledere og lærere igennem instruktionen.

Velkomst og instruktion tager ca. 10 minutter.

Lærervejledning til trintest
Hjælpemidler
Til trintest i sprogfag får eleverne udleveret blyant og viskelæder, og i matematik får de også udleveret kladdepapir. Det er ikke tilladt for eleverne at medbringe yderligere hjælpemidler til trintest.
Hvis eleven kommer for sent
Hvis en elev kommer for sent til trintest, er det op til skolelederen at beslutte hvorvidt eleven må deltage eller skal vente til den ekstraordinære trintest senere på året.
Hvis eleven bliver færdig før tid
Elever, som bliver færdige før tid, skal forblive på deres pladser. De kan enten dobbelttjekke deres besvarelser eller løse en ekstraopgave. Ekstraopgaven er ikke en del af trintesten og tæller således ikke med i vurderingen af elevens faglighed.
Hvis eleven snyder

Trintesten skal besvares individuelt af hver enkelte elev. Hvis en elev uretmæssigt skaffer sig hjælp til besvarelse af en eller flere testopgaver, ses hele elevens besvarelse som ugyldig, og skolen skal herefter sørge for at tilmelde eleven den ekstraordinære trintest.

Sygdom, fravær og udeblivelse

Sygdom og fravær

Ved elevers fravær fra trintest pga. sygdom, vejrlig eller familiære forhold, skal skolen sørge for at tilmelde eleverne den ekstraordinære trintest. Bliver en elev syg under testen, sendes eleven hjem og tilmeldes den ekstraordinære trintest.

Udeblivelse

Hvis en elev udebliver fra en eller flere trintest, skal skolen undersøge grunden til hver udeblivelse. Herefter skal skolen beslutte hvorvidt eleven skal fritages for trintest, deltage i den ekstraordinære trintest eller fremlægge eget arbejde.

Registrering af elevers deltagelse
Årsplan
Gå til
Kalender 2022/2023
Gå til
Formularer
Gå til
Skolens evalueringsværktøjer
Gå til
Sidst opdateret: 3. marts 2021