airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Prøver i Dansk

Alle afgangselever skal afholde færdigheds- og skriftlig prøve i Dansk. Derudover kan faget blive udtrukket til mundtlig prøve.
Færdighedsprøve

Færdighedsprøve i Dansk er skriftlig og varer 1 time.

Eleven prøves bl.a. i sproglig korrekthed og sprogforståelse.

Hjælpemidler

Eleven må benytte ordbøger og andre opslagsværker under prøven.

Prøveafvikling

Skolelederen eller en stedfortræder herfor udleverer lærerarket til den lærer, der skal diktere eller instruere prøven. Vedkommende må ikke være tilsynsførende, og skal forlade prøvelokalet efter dikteringen eller instruktionen. De tilsynsførende skal sikre at prøven afholdes i overensstemmelse med instruktionerne på lærerarket.

Demo-opgaver

Navneord - substantiver
Synonymer
Syntaks - ordstilling
Tillaegsord - adjektiver
Find oplysninger - multiple choice
Talemaader - multiple choice
Vejledning til demo-opgaver

Læs mere i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen - kap. 8.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve i Dansk varer 4 timer, med højst 1 time til samtalerunde og mindst 3 timer til den individuelle skriftlige besvarelse.

Samtalerunde

Eleverne går sammen i grupper, der er sammensatte inden prøven. Gruppen læser opgavesættet, og drøfter indhold, muligheder og krav i de enkelte opgaver. Eleverne må tage notater, der må benyttes i den efterfølgende skriftlige besvarelse.

Prøveafvikling og hjælpemidler 

Når samtalerunden er slut, samler de tilsynsførende elevernes notater sammen, og eleverne begiver sig til det lokale, hvor den individuelle, skriftlige prøve afholdes. Eleverne må benytte alle relevante hjælpemidler under prøven, inkl. egne notater fra samtalerunden.

Læs mere i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen - kap. 9, § 66.

iPad ved skriftlige prøver
Hent Pages iPadskabelon til skriftlig prøve her (brug iPad)

Mundtlig prøve

Mundtlig prøve i Dansk består af en forberedelse og en fremlæggelse, og kan gennemføres individuelt eller i grupper på højst 3 elever. Prøven foregår på dansk, og eleven prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, perspektivering og vurdering af oplægget.

Tekstopgivelser

Til prøven opgives 60-80 normalsider af kortere tekster af

  • Sagprosa
  • Nyere prosa
  • Poesi
  • Andre udtryksformer
  • 2 større værker – mindst 1 dansk roman

Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene, og alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg skal være en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Oplægget må ikke have været anvendt i undervisningen.

Prøveafvikling og hjælpemidler

Til en individuel prøve gives 20-40 minutter til forberedelsen; til en gruppeprøve gives 40-60 minutter. Der gives 20-40 minutter til fremlæggelse og karaktergivning.

Under forberedelsen må eleven tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Under fremlæggelsen redegør eleven eller gruppen for oplægget, og der føres en samtale herom.

Læs mere i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen - kap. 9, § 67.

Prøvevejledning

Vejledningen til prøverne i faget Dansk har til formål at tydeliggøre og uddybe de prøvekrav, der stilles i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen.

Ud over præciseringer af prøvekrav indeholder vejledningen en række eksempler på tilrettelæggelse af og indhold i prøverne i Dansk samt anbefalede undervisnings- og vejledningsformer.

Prøvevejledning

Læreplaner
Årets obligatoriske og elevvalgte prøver
Gå til
Prøveterminer, prøveplaner og prøvekalendere
Gå til
Censur
Gå til
Sidst opdateret: 12. maj 2023