airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Religion og filosofi

Faget er obligatorisk på alle klassetrin, og løst fra enhver konfessionel binding og derfor er fritagelse
for faget ikke mulig.
Fagets formål

(Jf. § 34 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens
fag og fagområder).
§ 34. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for
kristendommen og den inuitiske religion. Eleverne skal have kendskab til de forskellige
verdensreligioner samt andre religiøse livsanskuelser og filosofiske retninger. Eleverne skal opnå
indblik i det etiske grundlag for forskellige menneskesyn.
Stk. 2. Undervisningen skal give forudsætninger for, at eleverne kan udvikle forståelse for
grundlæggende religiøse og etiske livsspørgsmål, der omhandler forholdet til andre mennesker og til
dem selv. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan menneskesyn, livssyn, natur- og kultursyn samt
verdensforståelse påvirker og udvikler deres personlighed og valg i tilværelsen.
Stk. 3. Undervisningen skal belyse, hvorledes den religiøse dimension har betydning for
livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for forholdet til andre mennesker.
Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår forståelse af kristendommens særlige
betydning for den grønlandske kultur. Undervisningen skal desuden medvirke til, at eleverne
udvikler forståelse for andre religioners og livsanskuelsers betydning som kulturarv og som en vigtig
forudsætning for tro, moral, samfundssyn og livstolkning. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan
forskellige samfund og kulturer bygger på religiøse eller filosofiske opfattelser og værdier.

Bemærkninger til formålet
Stk. 1 omhandler hvorledes læringen kan bidrage til, at eleverne får videreudviklet færdigheder,
herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål.
Stk. 2 belyser vigtigheden af, hvorledes de mange syn på tilværelsen påvirker mennesker i deres
livsvalg. De hører til basiselementerne, når det enkelte menneske skal finde sin identitet som individ
i et givent samfund.
Stk. 3 beskriver sammenhængen mellem menneskets socialitet og den religiøse dimension som en
indgang til fordomsfri dialog om dette aspekt. Det er vigtigt, at eleverne får en baggrundsviden om
andre menneskers tro og livssyn.
Stk. 4 perspektiverer med en særlig vægt på indsigt i det nutidige grønlandske tros- og
livssynsgrundlag, altså det kristne livssyn, hvorledes dette grundsyn påvirker kultur og samfund
bredt forstået. Samtidig skal eleverne gøres bekendt med kulturer og samfund, som forvalter deres
tilværelse på et anderledes værdigrundlag.

Fagets identitet
Ved Grundlovsændringen i 1953 blev kirke og skole adskilt som to selvstændige institutioner på det
formelle plan. Den grønlandske skole og den grønlandske folkekirke er således to forskellige
institutioner, som hver især har sin veldefinerede opgave.
Kirken skal forkynde kristendom til sine medlemmer, som i rituel og trospraktisk forstand har
bekendt sig dertil. Skolens religionsundervisning har en anden opgave. Skolens læring skal give et
grundlæggende kendskab til tilværelsens religiøse og filosofiske dimensioner, ud fra de
tilværelsesspørgsmål mennesker til alle tider har stillet sig. Og dette skal ske uden skelen til den
fremherskende konfessionelle egenart, og være for alle folkeskolens elever uanset deres
trosmæssige tilhørsforhold.
Eleverne bør gennem en moralsk og etisk dimension vokse op i et fordomsfrit skolemiljø, hvor de
bliver udfordret af de spørgsmål, som de selv og andre stiller. Faget stiller sig til rådighed for
eleverne med en åben og fordomsfri dialog uden bekendelsesmæssige bindinger. Faget skal bidrage
til, at eleverne opnår indsigt i og respekt for andres tros- og livssyn. Faget bør fremme forståelse og
tolerance for mangfoldigheden i religiøse og moralske samt etiske spørgsmål, men også stimulere til
bevidste holdninger med hensyn til elevernes egne forankringer i værdier og faktorer, som påvirker
deres tilværelse.
I gavnlig hensyntagen til skolens overordnede formål, som stiller eleven i centrum, er fagets vigtigste
funktion, at eleven kan finde identitet som individ og som aktiv medspiller i fællesskabet i og uden
for skolen. Faget har altså en bred vifte af funktioner: at formidle tradition, at opbygge identitet og
at give mod og indsigt til dialoger om livsspørgsmål ud fra elevens egne forudsætninger.
Evaluering
Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med
udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for
undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider
udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller
forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at
evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet,
hvert forløb og på hvert trin.


Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte
fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til
fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.
Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?

Læringsmål 

Naya-Sophia Lyberth

Skolekonsulent Specialundervisning, Elever med særlige behov

(+299) 34 62 13

naya@nanoq.gl

Sidst opdateret: 25. april 2024