airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

7. kl. - Emneorienteret opgave

Om opgaven

Den emneorienterede opgave skal vedrøre læringsmålene fra flere fag eller fagområder.

Inden arbejdet med den emneorienterede opgave skal eleverne orienteres om, at bedømmelsen gives ud fra en samlet vurdering af:

  • Opgavens faglige indhold
  • Arbejdsprocessen
  • Fremlæggelsen hvori produktet indgår
  • Sammenhængen mellem det ovennævnte

Klassens lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et emne inden 1. februar hvert år. Den emneorienterede opgave skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed. 

Klassens lærere samt eventuelt andre lærere vejleder eleverne under hele arbejdet med den emneorienterede opgave, med hensyn til:

  • Indkredsning af emne med en eller flere problemstillinger
  • Afgrænsning af den emneorienterede opgaves indhold
  • Valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer
  • Valg og brug af indhold og metoder fra flere fag
  • Valg og brug af kilder og materialer
  • Valg og brug af udtryksform
  • Fremstilling af produkt
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen

Eleverne gives 3-5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af information, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde.

Afvikling og hjælpemidler

Fremlæggelsen af den emneorienterede opgave sker i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Skolerne bestemmer selv:

  • Tidspunktet for, hvornår arbejdet med opgaven finder sted
  • Hvornår og på hvilken måde den fremlægges

Eleven kan anvende det udstyr, som skolen har stillet til rådighed for eleven under bearbejdelsen af opgaven.

 

Læs mere og hent lærervejledning

Læs mere under Hjemmestyrets bekendtgørelse om evaluering og dokumentation i folkeskolen - Kap. 6, § 29.

Hent lærervejledning

Læreplaner
Angusakka
Gå til
Læseprøver i Grønlandsk
Gå til
Trintest
Gå til
Sidst opdateret: 12. maj 2023