Undervisningsmateriale
Lektionsplan og bilagsmappe med baggrundsmateriale til de enkelte lektioner findes på Teams fagruppen Kulturfag GUX.
Målsætning og elevmotivation
Tatoveringer er et emne tæt på elevernes hverdag, samtidig med at det også anses som lidt eksotisk og grænseoverskridende. Forløbet tager både udgangspunkt i Grønland og resten af verden. Inuits tatoveringer undersøges som del af andre ikke-vestlige (førkristne) tatoveringer, og gør således eleverne klogere om både deres egen kulturarv og bredere verdenshistorie. Desuden undersøges tatoveringer i nutidens Grønland for også at se den grønlandske kultur som dynamisk og global.
Emnet kan nærmest i sig selv siges at være elevaktiverende, men undervisningen selv er også planlagt så inddragende (men samtidig lærerstyret) som muligt – undervisningen er til tider induktiv, men der er også en del deduktive læreroplæg. Læreren taler dog aldrig længe ad gange, da der er indlagt små øvelser undervejs i lærerens oplæg, ligesom de mange varierede sekvenser fastholder elevernes opmærksomhed. Med feltarbejdet er eleverne meget aktive. Med CL-øvelsen ”dobbeltcirkel”, der bruges som repetition, er bevægelse også tænkt med.
Af andetsprogspædagogiske hensyn er der til en del af materialet lavet gloser. Der bliver også gennem forskellige arbejdsformer (f.eks. multiple-choice-”tests” og quiz-og-byt og krydsogtværs) arbejdet grundigt med at lære eleverne fagudtryk, ligesom eksamensøvelsen øver dem i (betydningen af) at bruge fagudtrykkene.
Der er indtænkt stilladsering ved f.eks. overskrifterne til elevernes PowerPoints, som de skal fylde ud.
Dele af stoffet er ganske kompliceret; her tænkes specielt på det komplekse kulturbegreb og praksisteori. Men selv om der måske kun er de dygtigste af klassens elever, der fanger disse pointer (f.eks. at tatoveringer er performance eller kommunikation om, hvem vi gerne vil være, snarere end at vise en dyb essens), får de andre elever meget ud af stoffet alligevel, og bør kunne lære nok fagbegreber (f.eks. mindesmærke, modkultur, hipster) til at bestå eksamen.
Målet er, at eleverne efter forløbet kan tale om og diskutere et aktuelt kulturfagligt emne på højere niveau end blot hverdags-snik-snak, og endvidere at de har stiftet bekendtskab med kvantitative og kvalitative metoder.
Nb! Tidspunkterne i beskrivelsen er selvfølgelig blot vejledende. Man kan sagtens bruge længere eller kortere tid på de enkelte sekvenser. I det hele taget er forløbet tænkt lidt puslespilsagtigt, og så kan læreren vælge at sammensætte/tone forløbet, som vedkommende foretrækker.
Forudsætninger
Elever: bortset fra feltarbejdet og forberedelse af det tilhørende oplæg laves ingen lektier. Tekster læses i timen. Således burde alle elever opleve det som at de har lige forudsætninger for at deltage i timen. Lærer: Da forløbet er tænkt på et ret højt teoretisk niveau, med udgangspunkt i kompleks kulturteori, forudsættes at læreren sætter sig grundigt ind i dette for bedre at kunne formidle tankerne.
Imødekommelse af læreplanen
Næsten samtlige af læreplanens mål og kernestof berøres i forløbet.
3.1 Læringsmål
Eleverne skal kunne:
a) demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer,
b) reflektere over egne og andres kulturelle værdier,
c) skelne mellem immateriel og materiel kultur,
d) identificere og beskrive forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner; værdier, normer og udtryksformer,
e) redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle og
f) anvende enkelte metoder på et simpelt plan i forbindelse med feltarbejde.
3.2 Kernestof
Kernestoffet er:
a) kulturbegrebet,
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,
c) vestlige og ikke-vestlige kulturformer,
d) kommunikationsformer, herunder interkulturel, lavkontekstuel og højkontekstuel,
e) kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begreberne stereotyper og etnocentrisme og
f) metoder i forbindelse med feltarbejde.
Ideer til tværfagligt samarbejde
Muligvis kan der laves et tværfagligt samarbejde med science/biologi om kropsudsmykning, smerte eller menneskekroppen i det hele taget. Billedkunst kunne også inddrages, da tatoveringer i disse år er ved at vinde anerkendelse som ”rigtig” kunst – men hvad vil ”rigtig kunst” sige (se Bilag 3E for en akademisk artikel om kunst og tatoveringer)? Samfundsfag kunne sagtens samarbejde med kulturfag om tatoveringer; her kunne faget f.eks. bidrage med teorier om identitet i det senmoderne samfund eller forskellige ideologiers syn på grænser for statens indblanding i folks kropsudsmykning.
Placering i semesteret
Forløbet egner sig ikke så godt i starten af semestret, da det videnskabsteoretisk læner sig op ad konstruktivismen og det mere komplekse kulturbegreb. Således er det bedst, hvis eleverne i et tidligere forløb har fået styr på det beskrivende kulturbegreb (f.eks. ved at undersøge et land)
Etik (advarsel!)
Eleverne er unge og det kan ikke udelukkes, at et forløb om tatoveringer kan sætte gang i tanker om at anskaffe sig en af slagsen. Tillige er der nok flere af klassens elever, der allerede har tatoveringer. Her er det meget vigtigt at fastholde det faglige fokus og ikke blive fristet til at lade de tatoverede elever i timerne fortælle vidt og bredt om deres egne motiver, eller f.eks. lave en aktivitet a la ”Opfind din egen tatovering! Tegn et motiv – hvorfor lige dette?” eller lignende (ligeledes skal man være påpasselig med subjektive værdidomme; de giver ingen faglige points). Når fokus er på fagbegreberne, tekster/materiale og elevernes egen undersøgelser, kan emnet bedre holdes i strakt arm og på et højere taksonomisk niveau og give eleverne en kvalificeret og kritisk viden om tatoveringer og kultur. Klassens tatoverede elever skal ikke til bedømmelse eller diskussion.