airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Kriminalitet

Kriminalitet i Grønland 

Beskrivelse af forløbet

Kriminalitet er et stort problem i Grønland – særligt hvis man sammenligner med Danmark og andre nordeuropæiske lande. Når det kommer til vold og seksualforbrydelser ligger Grønland i toppen på verdensplan. Til trods for dette har man (haft) et af verdens mildeste retssystemer. Hvordan hænger det sammen? Det er det, som eleverne skal undersøge i dette forløb. Til at begynde med skal de undersøge betydningen af begreberne "kriminalitet", "straf", "retssystem" og "gerningsmandsprincippet" samt relevante sociologiske begreber, som "socialisering" og "social arv". Derefter skal de analysere kriminalitetsstatistik og beskrivelser af retssystemer med henblik på at afdække forskelle på Grønland og Danmark. Derved trænes de i at anvende de tre samfundsfaglige metoder:

Kvantitativ, kvantitativ og komparativ. Til sidst er eleverne klædt på til at diskutere forskellige kriminalitetsteorier, særligt sociologiske teorier om kriminalitet og straf.

Forudsætninger
På C-niveau plejer jeg at køre dette forløb i forlængelse af et kort sociologi-forløb. Hvis man ikke har haft et sociologi-forløb før dette forløb, bør man påregne at bruge længere tid på at arbejde med de sociologiske begreber.

Imødekommelse af læreplanen
a) anvende grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle, grønlandske samfundsmæssige problemer og løsninger herpå,
b) undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre,
c) undersøge konkrete, politiske beslutningsprocesser,
d) undersøge konkrete prioriteringsproblemer i det grønlandske velfærdssamfund,
e) påvise i konkrete eksempler betydningen af grønlandske og globale forhold for de politiske handlingsmuligheder,
f) formulere samfundsfaglige spørgsmål,
g) opsøge, anvende og kritisk vurdere informationer til at dokumentere enkle faglige sammenhænge,
h) formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer,
i) formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af faglige begreber,
j) formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer,
k) indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling og
l) argumentere for egne standpunkter på et fagligt grundlag.

Ideer til tværfagligt samarbejde
Det vil være ideelt at samarbejde med kulturfag om kulturelle normer i inuit-kulturen og det moderne samfund. Et samarbejde med danskfaget er også oplagt ud fra problemstillingen: Hvordan fremstilles kriminalitet i dansk og grønlandsk litteratur? Eller: Hvilken diskurs er der om kriminalitet i medierne i Grønland og Danmark?

Placering i semesteret
På C-niveau plejer jeg at køre dette forløb som forløb nr. 2 i begyndelsen af året (september-oktober).

Hent lektionsplan

Sidst opdateret: 14. september 2020