airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Minikurser i kodning – tilbud til folkeskolelærere i Nuuk

Som folkeskolelærere i Nuuk har I nu mulighed for at komme og afprøve analog og digital kodning i Uddannelsesstyrelsens Makerspace.

10. februar 2021

Kurserne tilbydes alle tirsdage kl. 14-15.45 i februar-maj 2021. I kan tilmelde jer som hold på min. 10 lærere og maks. 15 lærere. Hvert minikursus varer 1 t. og 45 min.

Under kurset får I en forståelse for, hvad kodning er, og hvorfor det er vigtigt at bringe kodning ind i undervisningen. Kodning kan bruges i forskellige fag og trin, og I får mulighed for at diskutere, hvordan kodning kan inddrages i netop jeres fag.

Der findes 3 forskellige minikurser, som lærere kan tilmelde sig til:

  1. Analog kodning, som er velegnet til yngste- og mellemtrinnet
  2. Digital kodning med probot, som er velegnet til mellem- og ældstetrinnet
  3. Digital kodning med Dash & Dot, som er velegnet til yngste- og mellemtrinnet

Til analog kodning bruges ”Lad os kode”-måtter, som kan lånes hos Uddannelsesstyrelsens formidlingsafdeling.

Til kodning med probot bruges en elektronisk bil, som også kan lånes hos Uddannelsesstyrelsens formidlingsafdeling.

Til kodning med Dash & Dot bruges to små robotter, som også kan lånes hos Uddannelsesstyrelsens formidlingsafdeling.

Skoler kan selv anskaffe ovenstående materialer i https://www.podconsultsbutik.dk/

Tilmelding

Tilmelding sker ved først-til-mølle-princippet, så de først tilmeldte prioriteres. Mulighed for tilmelding lukkes en uge før kursusafholdelse. Ved tilmelding bedes I vælge en kontaktperson, som tilmelder hele lærergruppen. Kontaktpersonen bliver således ansvarlig for kommunikationen mellem Uddannelsesstyrelsen og kursusdeltagerne, bl.a. ved frafald af kursusdeltagere.

Tilmelding sker ved at sende en mail til ila@nanoq.gl. Ved tilmelding oplyses:

  1. Antal deltagere
  2. Om workshoppen ønskes afholdt på dansk/grønlandsk eller på begge sprog
  3. Mobilnr. til kontaktperson

Alle minikurserne afholdes i Uddannelsesstyrelsens Makerspace på Vandsøvej 20. Uddannelsesstyrelsen sørger for udstyret, og deltagerne sørger selv for papir og skrivesager.

Se kalenderen for kursusdatoer:

https://attat-my.sharepoint.com/:x:/g/personal/glmajah7_attat_gl/EXIZ7k4v0m5LmVS3EyWkxd4BiQvxENb9bXGsFqkbOSbk-w?e=kBsE9g