airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Ny Strategi mod mobning

Strategien er baseret på den nyeste forskning indenfor mobning samt på undersøgelser om mobning blandt børn, unge og voksne foretaget her i landet.
23. august 2022

Under Inatsisartuts forårssamling i 2019 blev det besluttet af et enigt Inatsisartut, at der skulle udvikles en national strategi mod mobning, bredt i uddannelsesfeltet for børn og unge, dvs. i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.

Det daværende Naalakkersuisut ønskede, at en helhedsorienteret strategi på førskole- og folkeskoleområdet samt ungdomsuddannelserne nødvendigvis måtte være bred og alsidig, og udarbejdelsen skulle ske i et tæt tværgående samarbejde mellem Naalakkersuisut, kommuner og andre interessenter, som arbejder med forebyggelse og bekæmpelse af mobning med Uddannelsesstyrelsen som projektansvarlig og koordinerende enhed.

Naalakkersuisut har på møde den 10. august 2022 godkendt udkast til den første nationale strategi mod mobning i landet. Nu offentliggør Uddannelsesstyrelsen ”Strategi mod mobning”, der skal implementeres i hele landet.

Strategien er baseret på den nyeste forskning indenfor mobning samt på undersøgelser om mobning blandt børn, unge og voksne foretaget her i landet.

Strategien har fokus på antimobbende arbejde, som er et fælles samfundsmæssigt anliggende og ansvar. Implementeringen skal starte fra august 2022, og skal vare i 3 år. De første 3 år skal anses som implementeringsperiode, hvor man efter anbefalinger skal opstarte de aktivitetstiltag, der tilsammen udgør en struktur og lokal forankring i de forskellige steder i Grønland.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen og Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen siger samstemmende om den nye strategi: ”Vores vision er et samfund, hvor man lever i gensidig respekt samt forståelse for hinandens holdninger og forskelligheder. Det er vigtigt at sætte fokus på gode fællesskaber i samfundet. Derfor glæder vi os til den kommende implementering, samt de kommende konkrete tiltag der skal startes og forankres lokalt i hele landet”.

Link

Hent strategien

For yderligere information, kontakt
Styrelseschef Kaali Olsen
Telefon (+299) 34 61 58
Mail KAOL@nanoq.gl

 


Strategi mod mobning

Læs også