airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Nyt koncept i skriftlige prøver i matematik/problemregning

Nye opgaveformuleringer i skriftlig matematik inviterer elever til at udtænke og formulere kreative matematiske løsninger.
1. januar 0001

Uddannelsesstyrelsen har siden 2018 arbejdet med at gentænke og videreudvikle opgaveformuleringerne i den skriftlige afgangsprøve. Udviklingen af konceptet i problemregning handler først og fremmest om at ændre på nogle af opgaveformuleringerne i afgangsprøverne, så eleverne i højere grad skal forholde sig til mere åbne og problemorienterede opgaver. Dette vil hjælpe lærer og censor i vurderingen af den enkelte elevs samlede matematiske kompetencer.

Nyt syn på problemregning

Opgaver i problemregning har i mange år fokuseret mere på elevernes matematiske færdigheder end på deres matematiske kompetencer. Tidligere er eleverne primært blevet testet i deres evne til at regne sig frem til resultater og reproduktion af deres tilegnede matematiske færdigheder, og der har ikke været nært så stort fokus på at udvikle deres evner til at løse sammensatte problemer ved hjælp af matematik.

Med de nye opgaveformuleringer, bliver eleverne inviteret og opfordret til at udtænke kreative matematiske løsninger på et givent problem samt argumentere for deres bud på en løsning. Opgaverne vil altså have lige så stort fokus på proces som på resultat, og eleverne vil blive testet lige så meget på deres tilgang i løsning af en given opgave som dét resultat, de kommer frem til.

Undersøgende og eksperimenterende matematik

Det faglige syn på matematik som undervisningsfag har været under forandring i mange år, og fokus har flyttet sig fra den resultatorienterede tilgang til en mere procesorienteret tilgang – både under undervisning og til afgangsprøverne. Yderligere har forskere anbefalet at nutidens matematikundervisningen bør være mere problemorienteret, og invitere eleverne til at være undersøgende og eksperimenterende i deres tilgang til løsning af opgaver. Det er også blevet foreslået at matematikundervisningen bør have fokus på formidling og kommunikation, og at eleverne skal lære at begrunde deres valg af løsning.

Løbende implementering

Projektet med at ændre konceptet i problemregning blev igangsat i 2018, og de nye opgaver er blevet implementeret løbende, med små justeringer i opgaverne hvert år. Derudover har lærere haft mulighed for at bruge opgaver fra tidligere prøvesæt både i deres undervisning, til terminsprøver, samt som tekstopgivelser til mundtlig prøve i matematik, og på den måde gøre eleverne fortrolige med de nye opgavetyper.

Til afgangsprøverne 2023 bliver det nye koncept i problemregning fuldt lanceret.

For yderligere information, kontakt:
Skolekonsulent Karla Petrussen
Email: karp@nanoq.gl
Telefon: 34 56 58
Problemregning - forside 2022

Læs også