Basiskurser om ordblindhed
Uddannelsesstyrelsen og Professionshøjskolen Absalon tilbyder basiskurser for undervisere og vejledere på tværs af uddannelser og relevante instanser.
Indhold
Initiativet skal imødekomme forskellige behov hos undervisere, faglærere, vejledere og rådgivere, som enten har brug for grundlæggende viden eller mere specialiserede kompetencer i arbejdet med ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder.
Formålet
styrke basisviden og færdigheder hos undervisere og faglærere
udvikle fagdidaktiske kompetencer med fokus på ordblindhed (fx for sprogundervisere)
øge viden om borgerrettigheder og lovgivningsmuligheder (fx for sagsbehandlere)
udvikle vejlednings- og rådgivningskompetencer, herunder støtteformer og emotionelle aspekter
Basiskurserne bliver tilrettelagt som en blanding af et fysisk internatophold og online fjernundervisning.
Sted og datoer
| Basiskursus om ordblindhed for undervisere
| Dialog og støtte i ordblindevejledning- kursus i redskaber og refleksion |
Internat Nuuk - Niveau 1 3 dage | 2.- 4. februar 2027
| 9. -11.februar 2027
|
Online undervisning Niveau 2 (valgmulighed) | 6 x 3 timer
| 6 x 3 timer |
Forbehold: Datoerne er vejledende, derfor tages der forbehold for ændringer.
Indhold og forløb
Basiskursus for undervisere på tværs af uddannelser | Dialog og støtte i ordblindevejledning - kursus i redskaber og refleksion (D.O.S.O) | |
Niveau 1 (3 dage) | ||
Dag 1 | Ordblindhed i praksis Læse-/skriveudvikling Faglige og emotionelle konsekvenser ved afkodningsvanskeligheder | Ordblindevejledning i praksis Tegn på ordblindhed, og hvad skal vi som vejledere være opmærksomme på?
Faglige og emotionelle konsekvenser ved læse-/skrivevanskeligheder Lovgivning og kompensationsmuligheder
Casearbejde |
Dag 2 | Vanskeligheder med læseforståelse Faglige og emotionelle konsekvenser af sprogforståelsesvanskeligheder
Ordblindhed i et livsperspektiv | Ordblindhed i et livsperspektiv Inklusions- og handicapbegrebet
Emotionelle følger af ordblindhed
Vejledningsteori med fokus på relationen/mentorrolle
Særlige vejledningsbehov i relation til mennesker med kommunikationshandicap
Casearbejde (inddragelse af egne cases, de medbringer) |
Dag 3 | Den ordblindevenlige lærer De organisatoriske og lovningsmæssige rammer Handlemuligheder relateret til kompensation, didaktiske greb, LST | Vejledningsbehov for børn, unge og voksne Kvalificering af vejledningen med særligt fokus på overgange til fx skole, uddannelse og job i forhold til - samarbejde og netværk med relevante fagprofessionelle - at sikre trygge overgange for mennesker med ordblindhed
Fokus på den videre forankring af samarbejdsrelationerne |
Niveau 2: Basiskursus for undervisere |
På niveau to går vi tættere på de fleksible læringsmiljøer, og hvordan vi ved hjælp af læse- og skrivemetodiske tiltag kan hjælpe i undervisningen af børn, unge og voksne. Vi kigger på ordblindevenlig didaktik og differentiering samt på hvad loven siger om vores forpligtelse og de fagprofessionelles handlemuligheder. |
Niveau 2: D.O.S.O |
På niveau 2 arbejder vi dybere med vejledningsteori som grundlag for at udvælge og anvende relevante metoder til at imødekomme vejledningsbehov for børn, unge og voksne i skriftsprogsvanskeligheder samt det at være vejleder i tværfagligt samarbejde. Her inddrages arbejde med egne cases i højere grad |
Praktiske oplysninger
Kurset foregår på dansk og afholdes af Professionshøjskolen Absalon.
Undervisere: Carina Vallentin Degn & Julie Fredsø-Rauer.
Uddannelsesstyrelsen koordinerer kurset.
Der er to tilmeldingsfrister: 15. marts 2026 og 1. oktober 2026.
Tilmelding: https://forms.gle/PRKEnEaeDdmxm5Dv5
Uddannelsesstyrelsen dækker udgifterne til kurserne. Der kan maksimalt optages 20 deltagere på hvert kursus.
Uddannelsesstyrelsen dækker udgifter til rejse, ophold i Nuuk samt forplejning på kursusdagene i forbindelse med internatophold for deltagere, der bor uden for Nuuk. Dagpenge afholdes af arbejdsgiveren.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolekonsulent Birthe Lyberth via mail: bily@nanoq.gl tlf.nr. (+299) 34 62 53

