Læringsfestival for matematik- og naturfagsundervisere
Til festivalen vil der være oplæg, workshops og udstillinger med materialer til undervisningen inden for de matematik- og naturfaglige områder.

Indhold
Er du underviser i matematik eller i naturfag, biologi, fysik/kemi eller naturgeografi i folkeskolen, gymnasiet, erhvervsuddannelserne eller på læreruddannelsen? Så kom og deltag ved den 2. naturfaglige læringsfestival, som vil blive afholdt i dagene 28. – 30. Januar 2027 på Ilisimatusarfik med Uddannelsesstyrelsen og Institut for Læring som arrangører.
Få ny viden og inspiration til din undervisning. Til festivalen vil der være oplæg, workshops og udstillinger med materialer til undervisningen inden for de matematik- og naturfaglige områder.
Kom og hør bl.a. om iskerneboringer, Building Thinking Classroom, matematikvanskeligheder, undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning, First Lego League, Playful learning, AI i undervisningen, kodning, Greenland Rising projektet, vand- og energiforsyningen i Grønland, lupiner og andre emner indenfor naturfag. Der vil også være mulighed for at deltage i hands-on forsøg og naturfagsshow og andre spændende aktiviteter.
Det er gratis at deltage. Deltagere som bor udenfor Nuuk betaler selv for rejse, logi og kost. Dog vil der blive serveret frokost og kaffe/the m.m. i pauserne.
Mere detaljeret program vil blive sendt ud senere.
Du kan også
vinde rejse, ophold og deltagelse til læringsfestivalen!
10 mat./nat.- lærere uden for Nuuk kan vinde rejse- og hotelophold.
Hent: Ansøgningsskema
Udfyldt ansøgningsskema sendes til din kommunale forvaltning med kopiorientering (cc) til ila@nanoq.gl senest d. 30. oktober 2026.
Lodtrækningen sker i Uddannelsesstyrelsen den 6. november 2026.

