Kunst og arkitektur

(Jf. § 52 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens
fag og fagområder).
§ 52. Formålet med undervisningen i billedkunst og arkitektur er, at eleverne tilegner sig
kompetencer, så de kan opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at
iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og kreative processer.
Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne kompetencer og opleve glæde ved at skabe visuelle
udtryks- og kommunikationsformer.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne i samarbejde med andre og gennem
stillingtagen opnår tillid til egne muligheder samt oplever glæde ved at arbejde med hænderne.
Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne en forståelse af at være deltagere i og medskabere af
kultur som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse.

Bemærkninger til formålet
Formålet er bygget op således, at:
Stk. 1 beskriver den faglige viden og de færdigheder den enkelte elev skal opnå.
Stk. 2 beskriver elevernes personlige udvikling og anvendelse af visuelle udtryks og
kommunikationsformer
Stk. 3 handler om elevens forståelse af egne muligheder til at skabe selv.
Stk. 4 beskriver elevens rolle og anvendelse af sine færdigheder samt forståelse for at kunne være
medskaber af kultur

Det praktisk musiske fag skaber rammer for elevernes oplevelser, skaberglæde og fordybelse, så de
udvikler fantasi til at lære så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
Undervisningen skal vække elevernes interesse, nysgerrighed til praktiske musiske fag gennem
eksperimenter og konstruktioner, hvor underviseren, gennem leg, støtter og fremmer børns
kreativitet og iværksættertrang og arbejde med kroppen og med innovation og designprocesser.
Undervisningen skal ikke betragtes som isoleret, men skal være en del af den daglige undervisning
om det er det naturfaglige eller humanistiske fag. Vores forståelse og syn på læring har ændret sig
fra, at kunne dygtiggøre sig i et eller få bestemte færdigheder, til at betragte læring som livslang
læring af forskellige færdigheder, viden og kompetencer på grund af de konstante ændringer, der
forekommer i verden.

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med
udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for
undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider
udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre
3
gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller
forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at
evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet,
hvert forløb og på hvert trin.

Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte
fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til
fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.
Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?