Da eksamen er mundtlig i både samfundsfag C og B, uden krav om synopser eller lignende, hvad er så kravene til skriftlighed? Undervisningsvejledningerne til både samfundsfag C og B siger om skriftlighed kun, at ”Det skriftlige arbejde skal minimeres, grundet den manglende skriftlige dimension” (undervisningsvejledning, samfundsfag C og B). Endvidere er der ingen rettereduktion i samfundsfag C.
Men imod denne tilgang taler, at skriftligt arbejde ifølge bekendtgørelserne skal indgå:
”Varierede skriftlige produkter bidrager til faglig fordybelse og til at udvikle elevernes evne til at formulere samfundsfaglige spørgsmål og til at dokumentere og argumentere for faglige sammenhænge og synspunkter” (læreplan samfundsfag C).
”Der indgår mindre skriftlige arbejder af stigende sværhedsgrad til at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision” (læreplan samfundsfag B).
På B-niveau gives da også rettereduktion til lærerne. Elevernes ”elevtid” er 65 timer. Dvs. at eleverne skal bruge 65 timer på skriftligt arbejde, og læreren får 10% af denne tid til at rette afleveringerne. Lærere skal huske at indføje tallene for elevtid i Lectio, når der gives opgaver for (og også huske at tjekke, om elevtiden figurerer i lærerens lønberegning).
Men skriftligt arbejde kan foregå på mange måder, der ikke alle indebærer rettearbejde til læreren. Nedenfor er nogle eksempler af forskellig sværhedsgrad.
· Brainstorm/mindmap
· Tests
· Eleverne skriver replikker til tekster, de har læst, f.eks. ”lad, som du er socialist, og skriv et læserbrev, der skyder de liberalistiske argumenter i dette læserbrev ned – husk at bruge ordene solidaritet, lighed, social arv, progressiv skat osv.” Derefter kan de læse teksterne højt for hinanden.
· Eleverne får udleveret kedelige (evt. fiktive) nyhedsoverskrifter, som de skal skrive (digte) lidt om, så de lever op til nyhedskriterierne
· Eleverne udarbejder faktabokse (”Vidste du at…”) til artikler
· Eleverne udarbejder i fællesskab opslagsværker, f.eks. til brug til eksamen
· Kort skriveøvelse som afslutning og/eller evaluering af timen: ”Skriv i 5-10 min. om følgende spørgsmål: Hvad fik jeg lært? Hvad fik jeg ikke lært? Hvad kunne jeg godt tænke mig at vide mere om?”
· Sammenskriv og omskriv to tekster (på den ene side en fagtekst om f.eks. liberalisme, og på den anden side et interview med en politiker eller et partiprogram) til en lille artikel, hvor den teoretiske del fra den ene tekst eksemplificeres med konkrete eksempler fra den anden tekst
· 3 elever arbejder sammen: én isme pr. elev: Liberalisme, konservatisme, socialisme. Skriv alt om......... på et stykke papir. Skift efter 2 min. til højre og modtage teksten fra din venstre sidemakker, læs og skriv videre i 2 min og skift igen, læs og skriv videre i 2 min. skift igen, indtil du modtager dit eget stykke papir. Læs og drøft kort indholdet med de andre i gruppen. Evt. opsamling på tavlen.
· Individuel skriveøvelse, hvor eleverne skriver alt hvad de ved / tror om et emne, f.eks. velfærdsstaten, på 2 min. Derefter: markedsplads: Alle elever rejser sig op og taler sammen med mindst 3 andre elever (1 ad gangen). Her udveksles der oplysninger om velfærdsstaten, og hver elev skriver 1-2 nye pointer ned, som man tager med til næste elev. Evt. opsamling på tavlen
· Deciderede opgaver (B-niveau). Her kan man f.eks. bruge gamle eksamensspørgsmål (med tekster), for at øve eleverne i de taksonomiske niveauer, der kræves til den mundtlige eksamen. Eventuelt kan man få endnu en opgave ud af at lade eleverne omskrive opgaverne, efter at de har fået dem tilbage – og har fået demonstreret deres fejl, f.eks. redegørelse i analysedelen, eller for lidt anvendelse af teori. Man kan til opgaver sagtens anvende tekster, der allerede er brugt i undervisningen, for at sikre sig, at eleverne virkelig komme i dybden med emnet.