Fag: Primært historie
Format: Bog på tryk (289 sider) og iBog
Link: http://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl
Forfattere: Klaus Norman Engelbrechtsen og Mikkel Ring Jørgensen
ISBN: 978-87-93181-07-6
Beskrivelse
SILAMIUT – Grønlands forhistorie er skrevet på dansk med resuméer på grønlandsk, og kan med fordel inddrages i sær- og tværfaglige forløb i historie, samfundsfag, religion, kulturfag, musik, geografi og grønlandsk.
Bogen beskriver de forskellige forhistoriske samfund og udviklingslinjer i Grønland fra de første menneskers indvandring for 4500 år siden og ca. frem til 1800-tallet.
Alle mennesker var silamiut – dem der bor ude i naturen. Alle mennesker i Grønland var også indvandrere, men havde ikke umiddelbart samme oprindelse eller de samme transportmidler. Fangst var vigtigt for alle, uanset om man levede som nomader eller som fanger-bønder. Derfor påvirkede klimaændringer også alle mennesker, og medførte udviklinger i alle kulturer. Andre udviklinger skete f.eks på baggrund af udvekslingsøkonomi eller adgang til nye materialer. Selvom der var religiøse forskelle på mennesker, havde de alle en social organisation og en verdensopfattelse, som gav mening til deres liv.
Mennesker i Grønland havde allerede udviklet sig mange gange før, at der blev bygget europæiske handels- og missionsstationer. Mødet mellem inuit og mennesker af europæisk eller nordisk afstamning var også sket mange gange før det tidspunkt, og inuit havde også allerede fået et forhold til europæiske genstande, før købmændene etablerede sig langs kysterne.
Efter år 1721 blev kristendommen grundlaget for alle menneskers liv i Grønland. Der fremkom nye identiteter i Grønland da folk bl.a. stoppede med at leve som nomader, da de valgte at følge kateketernes vejledning, og da familierne kom til at bestå af europæiske mænd og lokale kvinder. Ved år 1900 havde Thulekulturen udviklet sig til noget helt andet.
Befolkningen blandede deres lokale tilhørsfølelse sammen med kristen livsstil samt europæisk tankegang og struktur, og derved blev den første form for grønlandskhed konstrueret. Den nye grønlandske befolkning havde etniske og kulturelle forskelligheder, og derfor blev eftertiden også præget af forskellige sociale strukturer, praksisser og handlinger. Udviklingen stoppede aldrig, men fortsatte langt ind i fremtiden.
Klaus Norman Engelbrechtsen og Mikkel Ring Jørgensen
