Fag: Mediefag (primært)
Format: iBog
Link: http://glmedie.iatuagaq.iserasuaat.gl
Forfattere: Camilla Andersen
ISBN: 978-87-93181-12-0
Beskrivelse
Film, tv, computerspil og videoer på sociale medier underholder os, bringer os sammen og nogen gange formår de endda at give os en indsigt, så vi forstår verden på en ny måde.
Bogen er den første bog til mediefag til det grønlandske gymnasium. Målet er at bidrage til en forståelse for hvordan medierne er skruet sammen, hvordan medierne påvirker os, og give indsigt i hvordan man selv kan producere levende billeder.
I bogen er en række videoer med interviews fra den grønlandske film og medie-verden, og bogen går i dybden med hvordan mange film- og videoproduktioner udarbejdes som et holdsamarbejde. Der skal være nogen som vil fortælle en historie, nogen med tekniske færdigheder og nogen med det produktionelle overblik. Man har brug for sparring, input og godt samarbejde.
Kapitel 12 om Inuit, Arktis og Grønland på film handler i høj grad om hvordan man altid ser tingene fra et bestemt udgangspunkt og dermed også har blinde vinkler. Efter 5 år som gymnasielærer i Grønland, og med en opvækst i Sisimiut, er mit håb, at jeg har kunne skrive en bog, som kommer unge grønlændere i møde, så de ser deres egen kultur afspejlet.
Med håb om at den gør en forskel, og at grønlandske unge får en indsigt og færdigheder, som de kan bruge fremadrettet.
2020, Camilla Paula Andersen