Allamiut oqaasiinik ilinniartitseriaatsimut atuartitsineq

Tunuliaqut: Ilinniartitsinermi oqaatsit atorneqartut atuartitsinerup ilarujussuani ilinniartup aappaattut oqaasii imaluunniit takornartat oqaasii atorlugit ingerlanneqartarmata ilinniartitsissut suugaluarpalluunniit ilinniartitsisut tamakkerlutik oqaatsinik sorlernik atuinerlutik ilisimalluartariaqarpaat. Ilinniartitsissutini atuartitsinernilu tamani ilinniartitsissutaasut oqaatsitigut piareeqqasarnissaat inissaqartariaqarpoq, atuartitsinerillu allamiut oqaasiinik ilinniartitseriaaseq aallaavigalugu pilersaarusiorneqarlutillu ingerlattariaqarlutik. Ilinniartup oqaatsit piginnaasai tamarmik atuartitsinermi atorsinnaasariaqarput - aamma soraarummeernermi.

Siunertaq: Oqaatsit atuartitsissutaasut suugaluarpataluunniit atuartitsineq pissarsiffiulluassaaq.  Atuartitsineq allat oqaasii imaluunniit allamiut oqaasii atorlugit ingerlanneqarpat oqaatsit ilitsoqqussaralugit oqaatsit atorlugit atuartitsinertut pissarsiffiulluartigissaaq. 

Anguniagaq: Atuartitsinermi ilinniartut oqaatsimikkut attaveqaqatigiinneranni eqqarsarsinnaanerit nutserisinnaanerilu inissaqartariaqarput, annermillu ilinniartut ilinniartitsissutaasut oqaatsitik ilitsoqqussatik atorlugit nassuiaatittarlugit oqallitsillugillu.  Atuartitsisoq ilinniartup atuartitsissutigineqartuni oqaatsit ilisimariigai amerlisarniarlugit sulisariaqarpoq, soorluttaarlu akuttunngitsumik pappiaqqat assingini ilinniagassanilu immikkut nassuiaatissanik suliaqartarluni.  Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsissutit tamarmik oqaatsitigut attaveqaqatigiinnermik aallaaveqarluni atuartitsinermik imaqartariaqarput, tassani ilinniartut sammisanut assigiinngitsunik suleriaaseqarfiusunut, assigiinngitsunik sammisaqarfiusunut siunertalinnullu oqaasilerinertalinnut peqataatillugit.  Attaveqarneq tunngavigalugu atuartitsinermi oqaatsitigut eqqoqqissaartumik atuinermiit ilinniartup oqaatsinik ilinniarnissaa oqaatsinillu atuisinnaanera pingaartittariaqarput.  Ilinniartitsinermi sammisat oqaatsinik paasinneqqaarnissamik pisariaqartitsinngitsut, kisiannilu ilinniartitsissutinik paasinninnissamik tunngaviliisussat sulissutigineqassapput, tamannalu aqqutigalugu oqaatsit ilinniartitsissutinilu oqaatsit atorneqartut ilanngullugit.  Ilinniartut oqaasii assigiinngitsut ilinniartitsinermi nukissatut atorneqassapput.

 

Allamiut oqaasiinik atuinermi pædagogikki GUX-imi tunngaviuvoq qitiusoq. Kisianni allamiut oqaasiinik atuinermi pædagogikkili sunarpiaava? Uani paasisaqarnerugit.

Udarbejdet af Lise Otte og Søren Rahr i forbindelse med andetsprogspædagogisk aktionsforskningsprojekt. (Nutserneqassaaq)

 

 

Dette materiale er målrettet lærere fra Danmark, som skal undervise i gymnasiet/på en ungdomsuddannelse i Grønland for første gang, men kan af alle bruges som en introduktion til andetsprogspædagogikken. Her kan du finde information om:

• de sproglige udfordringer man møder, når man skal undervise i Grønland
• gode råd til at tackle nogle af de sproglige udfordringer
• tips og tricks til undervisningen

Materialet inkluderer inspiration til læsestof om andetsprogspædagogik samt videointerview med en sproglærer.

Videointerview
Se interview med med Lise-Lotte Laursen som underviser i dansk og engelsk på handelsskolen NI Nuuk. Hun har desuden en master i ESOL (English for Speakers of Other Languages) og har stor erfaring i at undervise flersprogede elever/studerende. I interviewet fortæller hun om nogle af de sproglige udfordringer som danske lærere møder, når de skal undervise i Grønland, og hun kommer med konkrete tips til nye undervisere. Se videoen før eller efter at have læst nedenstående. Link: https://vimeo.com/95306249, kode: andetsprog.

”Forstår I det”?
Vi kan ikke altid være sikre på, at vores elever forstår det budskab vi gerne vil levere i undervisningen. Hvis man spørger "Har I forstået det"? eller "Er der nogen spørgsmål"? så er det ikke sikkert at man får et svar. En af grundene til den rungende tavshed i klassen kan være, at det er svært at stille spørgsmål hvis man ikke er helt sikker på, om man har forstået, eller hvor meget man egentlig har forstået. For hvad er det så lige man skal spørge om? I stedet kan man få en elev til at gengive, hvad der er blevet snakket om og på den måde kan man danne sig et overblik over hvad de har fået med.

Kend elevernes sproglige baggrund
Det er interessant at kende sine elevers sproglige opvækst. Er de vokset op med to sprog eller kun et? Hvornår har de lært dansk? Hvornår fik de engelsk i skolen? Har de andre sprog på repertoiret? Er der en speciel dialekt der hvor de kommer fra? Hvem taler de grønlandsk med? Hvem taler de dansk med? Hvad er svært ved det ene eller det andet sprog? En god intro-aktivitet i et sprogfag kan være at lade eleverne interviewe hinanden og evt. fremlægge for klassen eller skrive en lille opgave om en af deres kammeraters sproglige baggrund. På den måde får man som lærer et indblik i deres styrker og svagheder og man får en fornemmelse af deres egne holdninger til de forskellige sprog.

Taletid
Selvom man har meget at fortælle som lærer, så er det ofte en fordel at begrænse sin talestrøm og give eleverne mere taletid. Man kan fx stille et spørgsmål (skriv det gerne på smartboard eller tavle) og lade eleverne tale med sidemanden i to minutter, før man beder nogen om at svare. Det kan skabe mere aktivitet at lade eleverne selv vælge hvilket sprog de vil "summe" på. Når eleverne først har diskuteret emnet på dét sprog de har størst fortrolighed ved, er det nemmere for dem at give svaret på et andet sprog. Læseanvisninger Nogle elever kan blive meget fokuserede på det de ikke forstår i en tekst. Måske vil de hævde, at de ikke forstår noget som helst, fordi der er nogle svære ord, der forstyrrer dem. Derfor kan det være en stor hjælp, hvis man giver klare anvisninger, når man beder dem om at læse en tekst. Skal de forstå alle ord? Eller er der blot tre overordnede spørgsmål de skal kunne svare på? Tekstens længde Det er også værd at se på længden af den tekst man vil bruge. Eleverne kaster sig sandsynligvis ikke videbegærligt over en lang og svær tekst. Men hvis man serverer tingene i mindre bidder, glider det måske lettere ned. Er det nødvendigt at læse 4 sider, eller kan man nøjes med 10 centrale linjer eller en halv side til at starte med?

Træn sproget
Gymnasielærere bruger ofte (uden at tænke over det) sproglige billeder, ordsprog, fremmedord og faste udtryk, som kan være svære at forstå for eleverne. Der kan ligeledes være ting i dagligdagen, eller genstande i landskabet, som ikke eksisterer i Grønland, som eksempelvis carport og hæk. Derfor kan det være en rigtig god idé at stoppe op og stille spørgsmål til nogle af de ord og vendinger, som måske kan volde problemer, og for eksempel spørge: "hvad betyder 'kontekst'"? eller "hvad betyder 'imidlertid'"? Gør det til en vane at skrive ordene på tavlen eller samle dem i en form for arkiv (det kan være elevernes job); skriv dem på små kort og lav en lille quiz, som kan hives frem de sidste ti minutter af timen. Ved at tale om sproget, skabes der tryghed og nysgerrighed, så eleverne selv spørger eller undersøger ord de ikke forstår. Læs teksten om "Gråzonesprog og klar tale" for mere information om sproget i undervisningen.

Husk også de fire sprogdiscipliner: at tale, at lytte, at skrive, at læse. Nye ord og begreber sidder bedre fast hvis man træner dem gennem alle fire discipliner. Det er lidt som med små børn og legoklodser: ind i munden og ud igen.

"Gennem faget lærer man sproget, og gennem sproget lærer man faget". Fagudtrykkene er selvfølgelig vigtige at træne, og det kan være nødvendigt at vende tilbage til dem løbende for at se om eleverne husker dem. Man kan fx lave små huskespil, ordlege eller øvelser. Ofte synes eleverne den slags lege er sjove - og endnu bedre: de kan selv lave øvelserne eller spillene til hinanden.

Gør det visuelt
"Graphic organizers" kan gøre dit materiale mere overskueligt. Stoffet organiseres samtidig med at eleverne træner fagudtryk. Se eksempelvis her: www.eduplace.com/graphicorganizer/ Inspirerende websites: 

• Anagrammer: byt rundt på bogstaverne i et ord og lad de andre gætte dit fagudtryk fx ”nyeste fotos”= fotosyntese. Eller hvad med ”bortadoption trut alk nu = bruttonationalprodukt. Leg selv videre: www.ebn.dk/anagram/
• Bingoplader til repetition eller evaluering www.teachnology.com/web_tools/materials/bingo/
• Her kan du lave dine egne spil og øvelser: http://www.toolsforeducators.com

Bevægelse
Her er der inspiration til bevægelse i undervisningen:

• Brain breaks: En lille aktiv pause, som giver ny energi til hjernen: http://brainbreaks.blogspot.com
• Så på bevægelse i undervisningen med cooperative learning.

Værd at læse:
Cooperative learning - undervisning med samarbejdsstrukturer af Spencer Kagan

Kilder og videre læsning
Gråzonesprog og klar tale: materiale og øvelsessamling til faglærerensarbejde med fagsproget (bygnings- og brugerservice)" udgivet af Ministeriet for børn og undervisning. Denne tekst sætter fokus på tosprogede studerende og de sproglige vanskeligheder de kan have, når de skal lære nye fag på deres andet sprog. Selvom denne tekst er specielt rettet mod "bygnings- og brugerservice"- linjen på erhvervsuddannelserne, så kan øvelserne sagtens overføres på andre fag.  

Udarbejdet af Lise Otte og Søren Rahr i forbindelse med andetsprogspædagogisk aktionsforskningsprojekt. (Nutserneqassaaq)

 

Vi bevæger os fra praksis til en mere teoretisk gennemgang af centrale begreber, inden for sprogtilegnelse som kan være nyttige at kende, når man skal undervise i Grønland. Uddraget er fra "Sprogpakken.dk - sprogtilegnelse i teori og praksis".

Tosprogedes sprogtilegnelse
Når man taler om tosprogede, er det nødvendigt at præcisere, hvilken gruppe man taler om, fordi tosprogethed defineres på flere måder. I dagtilbudsloven og folkeskoleloven i Danmark defineres tosprogede som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. I den offentlige debat betegnes tosprogede ofte som indvandrere fra ikke-vestlige lande, men ud fra en sproglig forståelse af begrebet tosproget er man tosproget, hvis man bruger to sprog i sit daglige liv (i modsætning til fremmedsprog, som er sprog, som man kun bruger i særlige situationer). Derfor er børn også tosprogede, hvis moren er dansk og faren englænder, hvis de vel at mærke lærer begge sprog. Tosprogede betegnes simultant tosprogede, hvis de begynder at lære begge sprog fra begyndelsen, typisk fordi forældrene taler hver deres sprog til barnet. Hvis børn først begynder at lære ét sprog, og senere begynder at lære et andet kaldes de sekventielt tosproget. 

Kognitive og sproglige fordele
Set fra et sprogligt perspektiv lærer tosprogede samlet set mere sprog og mere om sprog end etsprogede. Tosprogede har adgang til viden om tosproglige systemer og dermed en naturlig tilgang til at anskue sproget fra et metasprogligt perspektiv. Tosprogede kan sammenligne sætningsstruktur, bøjningsformer, skriftsprog, udtale m.m. på de to sprog og kan dermed nemmere forstå et sprog som et system, der skal læres. Derudover udviklerdette, at skulle lære to sprog, i højere grad de generelle kognitivekompetencer, som anvendes i sprogtilegnelsen, hvilket styrker tosprogedes generelle kognitive læringskompetencer.

Ordforråd
Tosprogedes ordforråd er typisk fordelt på de to sprog, således at den tosprogede ikke har ord for alle koncepter på begge sprog, men har nogle på det ene sprog, andre på det andet og nogle på begge sprog. Fordelingen af ordene er påvirket af hvilken sammenhæng, de kendes fra og bruges i. Fx kanden tosprogede have flere ord for genstande, som hører til i hjemmet på modersmålet end på dansk. Omvendt vil der være ord, den tosprogede kenderpå dansk, men ikke på modersmålet, fordi de kun optræder i ensammenhæng, hvor der tales dansk. (...)

Kodeskift
Tosprogede bruger ofte ord eller vendinger fra det ene sprog, når de taler detandet sprog. Dette fænomen kaldes kodeskift. Nogle opfatter det som udtryk for, at børnene ikke kan skelne mellem de to sprog, men det er snarere udtrykfor, at de udnytter udtryksmuligheder og ord fra begge sprog. De tosprogedekan gøre det, fordi de mangler et ord på det ene sprog, som de kender på detandet, men det kan også være for at opnå en særlig effekt i kommunikationen.Der kan altså være flere grunde til kodeskift, men det er grundlæggende et uproblematisk udtryk for, at den tosprogede bruger ressourcer fra begge sine sprog.

Transfer
Transfer betegner det forhold, at tosprogede laver 'sprogfejl' (fx afvigelser fraden etsprogede norm i udtale, grammatik eller ordvalg) i det ene sprog, fordide bruger normerne fra det andet sprog. Det mest velkendte eksempel er, når der tales med en fremmed accent (dvs. man bruger udtalen fra et sprog på et andet sprog). I begyndelsen af andetsprogstilegnelsen vil der være kraftig påvirkning fra førstesproget på andetsproget, men dette skal ikke ses som et problem, da det er udtryk for, at modersmålet bruges som redskab til at lære andetsproget. Børn vil efterhånden finde ud af hvilke sproglige regler, der gælder for hvilket sprog, på samme måde som de etsprogede børn lærer modersmålets regler at kende - ved at afkode mønstrene i sproget. Transfer kan både gå fra førstesproget til andetsproget og den anden vej.

Intersprog
Intersprog (eller mellemsprog) er en betegnelse, der bruges for den fase dentosprogede er i, når denne lærer andetsproget. Ordet er egentlig lidt misvisende, da det antyder, at sproget i denne fase befinder sig et sted mellemto sprog, hvilket ikke er tilfældet. Der bruges altid ét sprog, fx dansk, og der ertale om en fase i tilegnelsen af dansk, som svarer til den fase som etsprogede børn er i, når de lærer dansk. Derfor er intersprog ikke noget, der særligt gælder for tosprogede. På samme måde som etsprogede laver tosprogede fx også overgeneraliseringsfejl (fx ved at bruge regelmæssig flertalsbøjning på et uregelmæssigt navneord så som 'is-er'). En mindre del af de tosprogedesafvigelser fra etsprogsnormen i denne tilegnelsesfase skyldes at de tosprogedeanvender strukturer fra deres første sprog (se transfer ovenfor).

Kilde: http://www.sprogpakken.dk/materialer/Sprogtilegnelse%20i%20teori%20og%20praksis%20-%20tekst.pdf s.6-8

Udarbejdet af Lise Otte og Søren Rahr, GUX Nuuk i forbindelse med andetsprogspædagogisk aktionsforskningsprojekt. (Nutserneqassaaq)

Her følger en række faglæreres refleksioner over hvordan man kan inddrage journalistik og grønlandske medier i undervisningen i GUX. 

Indledende overvejelser
Fagdidaktiske overvejelser over brug af den journalistiske genre ved tværfaglige forløb, med fokus på flersprogethed.

Fokus på den lokale journalistiske genre giver mulighed for at trækkeflersprogetheden i de grønlandske medier ind i klasserummet. Der indgår i allesprogfag mulighed for inddragelse af ikke-litterære tekster. Desuden kan et journalistisk forløb, med fordel, tilrettelægges tværfagligt med eksempelvis samfundsfag, mediefag, kulturfag eller tones efter studieretning. Forløbet kan tilrettelægges, så det indeholder grundelementer i studiemetodik. Endvidere kan et sådant forløb lægge op til brug af forskellige modaliteter og kombinationer af tekst, lyd og billede.

Den journalistiske genre kommer til udtryk i en lang række fastlagte genrekonventioner, med en meget stor variation i sproglig kompleksitet, så forløbet kan tilrettelægges med en klar progression efter niveau og klassetrin.

De mange journalistiske undergenrer, såsom nyhedstelegrammer, nyhedsartikler, reportage, kommentar, anmeldelser, er genkendelige og stillerkrav om forskellige prototypiske sproglige træk, som kan synliggøres for eleverne. Den journalistiske genre giver endvidere eleverne mulighed for, at inddrage deres multilinguale og multimodale forudsætninger samterfaringshorisont og interesseområder. Forløbet sigter mod at opnå et reflekteret kendskab til den journalistiske genre som forudsætning for aktivdeltagelse i samfundsdebatten i et demokratisk samfund.

Grønlandske medier er i overvejende grad flersprogede (aviser, magasiner,bogudgivelser, elektroniske medier m.m.). Igennem arbejdet med disse mediertrækkes flersprogethed ind i klasserummet på en måde der udvider den traditionelle forståelse af sprogfag i uddannelsessystemet som adskilte fagområder og rummer en intention om aktiv inddragelse af elevernes samlede sproglige repertoire i det sprogpædagogiske arbejde. Denne arbejdsmetoderummer muligheder for sprogsammenligning og metalingvistiske refleksionerpå tværs af sprog.

Journalistik som tværsprogligt projekt - et eksemplarisk undervisningsforløb
Forløbet udspringer af et journalistisk projekt over 8 -10 moduler med en 3.G klasse på GUX Nuuk.

Indhold
Eleverne arbejdede med tre udvalgte undergenrer: nyhedsreferatet, reportagen og kommentaren. I referatet er sproget overvejende neutralt, hvorimod reportagen fokuserer på journalistens oplevelser og evt. sanseindtryk. I kommentaren er sproget subjektivt og argumenterende. Lærerne valgte disse tre undergenrer for at skabe progression, og for at undersøge hvilke sproglige udfordringer, der ville opstå inden for genrerne, og ikke mindst for at iagttage elevernes tilgang til projektet. Projektet skulle desuden danne et fælles grundlag for tekstanalyse, hvor eleverne skulle blive mere bevidste om, at en analyse er det samme, hvadenten den foregår på grønlandsk, dansk eller engelsk.

Fremgangsmåde
Brainstorm/mindmap: genopfriskning af emnet. Hvor meget kan elevernehuske om emnet fra de tre sprogfag?
Gruppearbejde. Eleverne arbejder i nyhedsredaktionen på en flersproget avis. De skal skrive tre tekster inden for det samme emne, og alle disse tekster skal skrives på grønlandsk, dansk og engelsk. Emnet skal være noget som de brænder for fx politik, musik, miljø, sport eller mode, men de skal holde sig til det samme emne i alle tre tekster. Reserveemne om skolens kantine (hvis de ikke selv kan finde på noget), som alle elever har en mening om, og som desuden er et oplagt sted at iagttage mennesker og opsamle sanseindtryk.

Genre 1: Nyhedsreferat

• Læs et eksempel på et nyhedsreferat (se fx www.avisnet.dk 17-årig fængslet efter vold i S-tog).
• Hvad kendetegner et nyhedsreferat? Fælles opsamling på klassen.
• Egen produktion: Skriv et nyhedsreferat.

 

Genre 2: Reportage

• Læs et eksempel på en reportage (www.avisnet.dk ”Vi er ikke bange –selvfølgelig ikke”).
• Hvad kendetegner en reportage? Fælles opsamling på klassen.
• Egen produktion: Skriv en reportage.

 

Genre 3: Kommentar

• Læs et eksempel på en kommentar (fx fra avisnet.dk ”Hvad laver din teenagesøn i aften”?).
• Hvad kendetegner en kommentar? Fælles opsamling på klassen.
• Egen produktion: Skriv en kommentar.

 

Materiale

• www.avisnet.dk (www.aiu.dk er under opbygning og erstatter avisnet i den nærmeste fremtid)
• Jonna Engberg-Pedersen m.fl.: Contexts, Gyldendal 2004: TOOLS afsnittet: ”how to read a text”.

Evaluering
Eleverne modtog projektet meget positivt. De følte stort ejerskab over ”3p’s multilingual project” og syntes det var godt at de kunne beskæftige sig med noget konkret fra deres omgivelser - noget som de selv havde en mening om.

Aktivitetsniveauet var højt og der blev snakket meget om sprog, fx:
- Hvilket sprog de nemmest / hurtigst kunne formulere sig på.
- Hvorfor det var sværere at skrive en kommentar på grønlandsk end på dansk.
- At engelsk nogle gange lyder federe end andre sprog.
- At det bliver nemmere at skrive jo mere man gør det.
- Hvilken type ordforråd de havde på hhv. grønlandsk, dansk og engelsk.
- Hvor meget de skifter mellem grønlandsk og dansk i løbet af en dag.

 

Alt i alt gav projektet eleverne en højere bevidsthed om sprog og de muligheder man har i samfundet, når man kan begå sig på flere sprog. Desuden gav det en stor tilfredsstillelse at arbejde med teksternes layout og indsætte flotte billeder.