airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

GUX: VR undervisningsmateriale

Nuup Kangerlua

24. marts 2020

VR undervisningsmateriale om Nuup Kangerlua

Grønlands Klimaforskningscenter har udviklet et undervisningsmateriale primært til biologi/science om gletsjeren i Nuup Kangerlua. Materialet er frit tilgængeligt for alle og kan downloades via Grønlands Klimaforskningscenters hjemmeside www.GCRC.gl under Education.

Materialet består af et Virtual reality spil (VR spil) og et hæfte (Forskerens Logbog) til brug i undervisningen, til et debatforløb, projektopgave eller et emneforløb i folkeskolens ældste klasser (10 klasse) eller på gymnasiet.

Forskerens Logbog indeholder en elev-rejseguide, hvor eleverne bliver guidet gennem opgaverne i VR-spillet af klimaforskerne Johannes og Vitus og fangeren Malik via historier og forskningsresultater i Forskerens Logbog. VR-rejsen (spillet) består af tre opgaver med tre forskellige sværhedsgrader, som kun kan løses gennem samarbejde og forbedret forståelse af materialerne i klassen. Eleverne i klassen (minimum en elev) skal formidle den opnåede viden videre til eleven med VR-brillerne for at opgaverne i VR-spillet kan løses. Man behøver hverken en stabil eller hurtig internetforbindelse for at spille VR-spillet.

Hæftet og VR-spillet tager udgangspunkt i en grønlandsk fjord, Nuup Kangerlua og er udarbejdet på dansk og grønlandsk.

Ud over, at materialet kan hentes på gcrc.gl, er det muligt at låne Oculus Quest (VR) brillerne til undervisningsbrug af Grønlands Klimaforskningscenter. Kontakt doso@natur.gl.