Religion og filosofi
Faget er obligatorisk på alle klassetrin, og løst fra enhver konfessionel binding og derfor er fritagelse for faget ikke mulig.
Læringsmål og vejledende videns- og færdighedsmål
(Jf. § 34 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder).
§ 34. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for
kristendommen og den inuitiske religion. Eleverne skal have kendskab til de forskellige
verdensreligioner samt andre religiøse livsanskuelser og filosofiske retninger. Eleverne skal opnå indblik i det etiske grundlag for forskellige menneskesyn.
Stk. 2. Undervisningen skal give forudsætninger for, at eleverne kan udvikle forståelse for
grundlæggende religiøse og etiske livsspørgsmål, der omhandler forholdet til andre mennesker og til dem selv. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan menneskesyn, livssyn, natur- og kultursyn samt verdensforståelse påvirker og udvikler deres personlighed og valg i tilværelsen.
Stk. 3. Undervisningen skal belyse, hvorledes den religiøse dimension har betydning for
livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for forholdet til andre mennesker.
Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår forståelse af kristendommens særlige betydning for den grønlandske kultur. Undervisningen skal desuden medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for andre religioners og livsanskuelsers betydning som kulturarv og som en vigtig forudsætning for tro, moral, samfundssyn og livstolkning. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan forskellige samfund og kulturer bygger på religiøse eller filosofiske opfattelser og værdier.
Bemærkninger til formålet
Stk. 1 omhandler hvorledes læringen kan bidrage til, at eleverne får videreudviklet færdigheder, herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål.
Stk. 2 belyser vigtigheden af, hvorledes de mange syn på tilværelsen påvirker mennesker i deres livsvalg. De hører til basiselementerne, når det enkelte menneske skal finde sin identitet som individ i et givent samfund.
Stk. 3 beskriver sammenhængen mellem menneskets socialitet og den religiøse dimension som en indgang til fordomsfri dialog om dette aspekt. Det er vigtigt, at eleverne får en baggrundsviden om andre menneskers tro og livssyn.
Stk. 4 perspektiverer med en særlig vægt på indsigt i det nutidige grønlandske tros- og
livssynsgrundlag, altså det kristne livssyn, hvorledes dette grundsyn påvirker kultur og samfund bredt forstået. Samtidig skal eleverne gøres bekendt med kulturer og samfund, som forvalter deres tilværelse på et anderledes værdigrundlag.
Religionsundervisningen er ikke forkyndende, men skal give eleverne indsigt i religioners og livsanskuelsers betydning for menneskers forståelse af tilværelsen. Undervisningen skal være åben og inkluderende for alle elever uanset trosmæssig baggrund.
Faget skal fremme respekt, forståelse og tolerance over for forskellige tros- og livssyn samt styrke elevernes evne til at reflektere over etiske, moralske og eksistentielle spørgsmål. Gennem dialog og undersøgelse af livsspørgsmål skal eleverne udvikle egne holdninger og værdier.
Faget skal bidrage til elevernes personlige identitetsdannelse og deres forståelse af sig selv som aktive deltagere i fællesskabet og samfundet.
Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering kan have forskelligt fokus og foregå på forskellige tidspunkter. Nogle gange har evalueringen fokus på det færdige resultat og gennemføres umiddelbart efter, at et produkt eller et forløb er afsluttet. Andre gange foregår evalueringen over længere tid, hvor tidligere og nyere produkter, arbejdsmetoder eller forløb sammenlignes på aftalte tidspunkter i løbet af skoleåret eller trinnet. Det er vigtigt at evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet, hvert forløb og på hvert trin.
Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.
Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?
Sidst opdateret: 17. juli 2026
Kontaktpersoner

Naya Pedersen Lyberth
Skolekonsulent Elever med særlige behov, Personlig Udvikling, Religion og filosofi
Email: nasp@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 62 13

