Dette afsnit indeholder oplysninger om forskellige forhold, som er relevante i forhold til efterskoleophold i Danmark – der er både punkter, som vedrører efterskolelivet og punkter som vedrører det at bo i Danmark.
I god tid inden barnets afrejse skal forældrene sammen med barnet sætte sig godt ind i dette afsnit fordi:
Det vil desuden være relevant, at rådgivningslærere/vejledere for ældstetrinnet inddrager afsnittet i forbindelse med vejledningsindsatsen om efterskoleophold i Danmark.
Når elever, forældre og rådgivningslærere/vejledere for ældstetrinnet forbereder sig bedst muligt på efterskoleopholdet, vil det medvirke til at give barnet den bedst mulige start på efterskolelivet – og det vil være en stor hjælp for både kontaktfamilier og efterskoler, når de modtager de nye elever.
Nogle læsere vil sikkert finde det indlysende, at alle forældre og elever altid selv sætter sig grundigt ind i alle sider af efterskolelivet og hvordan det er at bo i Danmark. Men sådan er det ikke altid. Feedback fra efterskoler og De Grønlandske Huse i Danmark viser, at der er stor forskel på, hvor meget forældre og elever kender til efterskolelivet og forhold omkring at bo i Danmark. Nogle elever kommer på efterskole med en meget ringe indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at gå på efterskole – derfor er dette afsnit medtaget i vejledningen. |
Når eleverne starter på efterskole møder de en hel masse nye jævnaldrende, som de skal være indstillet på at lære at kende, for de skal være sammen på skolen i et helt år.
Eleverne skal være åbne og imødekommende over for de nye mennesker de møder – både jævnaldrende og voksne – for det åbner døren for nye venskaber.
Eleverne bør stille spørgsmål og lytte til hvad de andre fortæller – og de skal også huske at fortælle om sig selv. Man kan for eksempel starte med at tale med de andre elever om deres interesser.
Det kan kræve stor overvindelse at gå hen og snakke med nogen man ikke kender, men der er vigtigt, at eleverne er indstillet på at gøre netop det. Det er vigtigt at huske på, at de andre elever har det på samme måde.
På en efterskole skal eleverne bruge deres kammerater til alt. Man kan ikke bare gå hjem, hvis der er noget man er ked af eller vred over – så man må bruge sine efterskolekammerater i stedet for.
Hvis eleven isolerer sig for meget med eksempelvis én ven eller i en mindre gruppe på efterskolen, kan det blive en ulempe. Der kan være risiko for, at man går glip af meget af det sociale fællesskab, som er en vigtig del af et efterskoleophold.
Når mange elever er sammen i et helt år, opstår der nye venskaber og nogle venskaber går i stykker. Der er både gode fællesskaber, og der kan opstå konflikter og uenigheder.
Fællesskab og efterskole er to ord, der hænger sammen, for når man går på efterskole handler det i høj grad om at være del af et fællesskab. Fællesskabet på en efterskole er helt specielt og mange elever får venner for livet.
Fællesskaberne udvikler sig i løbet af skoleåret. Både i undervisningen og i fritiden er eleverne del af fællesskaber, som de skal være med til at forme og påvirke. Derfor er det er vigtigt, at eleverne er åbne og positive over for kammerater og lærere, så man hurtigt lærer hinanden at kende.
Grønlandske efterskoleelever er naturligvis lige så forskellige som alle andre elever på efterskole – alligevel får nogle efterskoler et billede af grønlandske elever som stille, generte og tilbageholdende. Det kan der være mange årsager til, det kan for eksempel skyldes, at eleven er sprogligt usikker eller er usikker på nogle sociale normer eller omgangsformer.
Et godt råd til eleven er, at man skal være åben og imødekommende over for de andre elever og lærere. Det er en god ide at indlede små samtaler med de andre, selvom det kan kræve stor overvindelse at gå hen og snakke med nogen man ikke kender – men det er vigtigt, at eleven er indstillet på at gøre netop det.
Man kan for eksempel starte med at tale med de andre elever om deres interesser. Eleven bør stille spørgsmål og lytte til hvad de andre fortæller – og man skal også huske at fortælle om sig selv. Efterhånden vil samtalerne blive flere og længere, og man vil ikke længere føle sig genert og tilbageholdende.
I en ung alder er det et stort skridt at flytte langt væk hjemmefra i et helt år, og der kan være mange og stærke følelser forbundet med det – men det er naturligvis forskelligt fra elev til elev.
Nogle elever føler sig meget hjemmevante i Danmark, og de falder hurtigt og nemt til på efterskolen. Andre elever kan have det svært.
Det er en stor omvæltning at rejse fra en hverdag i vante rammer til et ukendt efterskoleliv i et andet land, og det kan være svært for nogle elever at falde til på det nye sted – måske på grund af sproget og kulturen – og det kan komme til udtryk ved hjemve.
Hjemve handler ikke altid om at savne sin familie eller vennerne derhjemme. Hjemve kan for eksempel også handle om at savne ro, natur eller grønlandsk mad.
Hjemve er helt naturligt og det vil ramme de fleste elever på et eller andet tidspunkt, uanset hvor man kommer fra. Nogle elever oplever hjemve i korte øjeblikke eller korte perioder, mens andre elever oplever hjemve i længere perioder – for langt de fleste elever går hjemveen heldigvis over.
Det er vigtigt, at eleven er åben omkring sin hjemve og beder om hjælp til at tackle det. Eleven bør ikke lukke sig inde med sin hjemve eller afbryde efterskoleopholdet på grund af hjemveen.
Det er helt i orden at vise, at man har det svært eller er ked af det. Efterskolens lærere er der for eleven og kan hjælpe, og det samme er efterskolekammeraterne og kontaktfamilien.
I filmene Uninnak – Sungiussiartuaarit / Fald til – i stedet for at falde fra fortæller voksne grønlandske studerende om oplevelser de har haft i forbindelse med deres studietid i Danmark. De beskriver blandt andet nogle af de ting, man kan savne ved Grønland, når man flytter til Danmark. |