airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Til eleven


Skab et superdyr med BBC micro:bit eller Scratch, og deltag samtidig i ultra:bits konkurrence og læringsevent 'ultra:bit LIVE' med Sofie Østergaard. Her skal I indsamle viden om danske (og grønlandske) dyr, sammensætte forskellige dyrs egenskaber på nye måder og bringe jeres dyr til live ved hjælp af kreativitet, kodning og teknologi. Sofie Østergaard kårer de ultimative superdyr, som vinder vilde præmier til klassen. På læringseventen kommer I til at dyste med klasser over hele landet i sjove dueller med fokus på kodning, kreativitet og danske (og grønlandske) dyr.Det oprindelige materiale er udarbejdet af DR Skole.

Kom i gang med opgaverne til ultra:bit LIVE.  Begynd med opgave 1.

Det oprindelige materiale er udarbejdet af DR Skole.
Opgave 1: Hvad skal I lave ultra:bit-konkurrencen?

Hvad skal I lave i ultra:bit-konkurrencen? Det fortæller Sofie Østergaard og Thor fra NØRD lige her.

 


Har I nogensinde hørt, at et markfirben, myre og havørn har superkræfter? Torsken kan skifte farve og kamuflere sig, myren kan løfte ting, som er fem gange tungere end den selv. Og havørnen kan se andre havørne på flere kilometers afstand.


Det lyder ret vildt. Måske synes I, at dyrene i Danmark virker kedelige, men både markfirbenet, myren og havørnen bor faktisk i Danmark. Og der er tusindvis af seje dyr – I skal bare opdage dem.
Nu er det jeres tur til at opdage og undersøge de superseje danske og grønlandske dyr!

 

I skal skabe jeres eget superdyr med teknologi som BBC micro:bit eller i kodeprogrammet Scratch. I skaber superdyret ved at kombinere egenskaber fra to seje danske / grønlandske dyr, som I selv vælger.

 

Sofie Østergaard er vært på ultra:bit LIVE og glæder sig til at kåre de ultimative superdyr.


Se videoen HER, hvor Sofie og Thor fortæller, hvad I skal lave.


Opgave 2: Find Danmarks / Grønlands sejeste dyr

Nu er det tid til at finde og undersøge Danmarks / Grønlands seje dyr!



I skal undersøge lidt om danske / grønlandske dyr, inden I kan skabe jeres eget dyr med teknologi.

Hele klassen
Se videoen med Sofie og Thor.

Lav en brainstorm over danske dyr. Snak sammen i klassen, og skriv jeres forslag op på tavlen. Jeres lærer har nogle spørgsmål, som kan hjælpe brainstormen i gang.

I grupper

Tag et billede af brainstormen på tavlen eller skriv dyrene ned.

I skal nu vælge to dyr, I synes, er de bedste. I kan kigge på billedserien med danske dyr herunder eller se et af afsnittene fra Vilde Vidunderlige Danmark HER.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Brug spørgsmålene herunder til at vælge de bedste dyr:

  • Hvorfor synes I, at de to udvalgte dyr er de bedste?
  • Er det på grund af deres udseende?
  • Er det på grund af deres sanser?
  • Er det på grund af måden, de bevæger sig på?
  • Er det på grund af måden, de kommunikerer på?
  • Er deres udseende eller deres egenskaber tilpasset til det sted, de lever? Hvordan?

I grupper

Når I har valgt to dyr, skal I udfylde skemaet, som I finder HER. I skal undersøge dyrene nærmere for at udfylde skemaet. Det kan I gøre på nettet eller gå på biblioteket.

Billeder:
1. Kongeørnen har et vildt godt syn og skarpe kløer. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
2. Markfirbenet kan tabe halen for at narre fjenden. Halen gror ud igen. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
3. Ensianblåfuglen kan forvandle sig fra larve til sommerfugl. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
4. Marsvinet bruger lydbølger til at jage med. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
5. Hugormen har gift i sine tænder. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
6. Haren har en vildt god hørelse og kan løbe stærkt. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
7. Myren er meget stærk og kan løfte ting, der er fem gange tungere end den selv. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
8. Bæveren kan bide igennem næsten alt med sine stærke tænder. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
9. Gedden kan være helt stille i vandet og pludselig fange sit bytte lynhurtigt. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)
10. Isfuglen har nogle meget smukke og klare farver. (Foto: Mastiff TV © Mastiff)

Opgave 3: Få den bedste idé

Det kan være svært at få en god idé ud af det blå. Men det kan Lakserytteren hjælpe jer med.

 

Nu er det tid til at udvikle idéer til jeres superdyr.

Hele klassen

Se videoen med Lakserytteren.

I grupper

Nu skal I sætte jeres to dyr sammen til et superdyr. I skal tegne en skitse af dyret på papir.

Lakserytterens gode råd til skitsen.

I grupper

Tegn skitsen ren.

Hvis I senere skal arbejde i Scratch, kan I tegne jeres endelige superdyr direkte i Scratch. Se hvordan HER.

Hvis I senere skal arbejde med BBC micro:bit, kan I tegne jeres endelige superdyr på papir eller i et digitalt tegneprogram.

Lakserytterens gode råd til den endelige tegning.

Opgave 4: Skab jeres superdyr

Så er det tid til at konstruere jeres superdyr med BBC micro:bit eller i kodeprogrammet Scratch.

Hele klassen

Se videoen med Sofie og Thor.

I grupper

I skal nu skabe et superdyr ud fra de tegninger, I har lavet i opgave 3.

I skal enten kode jeres dyr i Scratch eller med BBC micro:bit. Klik på Scratch eller BBC micro:bit herunder for at finde koder til jeres superdyr.

I finder koderne og instruktions-videoerne til Scratch HER.

I finder koderne og instruktions-videoerne til BBC micro:bit HER.

Opgave 5: Præsentér jeres dyr for klassen

I grupper

Lav en præsentation af jeres superdyr, så det kan komme med i konkurrencen.

I jeres præsentation skal I have følgende med:

  • Giv superdyret et navn
  • Tag et billede af jeres superdyr
  • Udfyld skemaet HER
  • Lav en kort video af superdyret og vis, hvad dyret kan.

Opgave 6: Indsend jeres superdyr til konkurrencen 

 

Jeres lærer kan hjælpe jer med at indsende jeres seje superdyr til konkurrencen og læse mere om det herunder.


Praktisk info til læreren

• ultra:bit LIVE er et gratis tilbud for alle 5., 6. og 7. klasser, som er med i læringsindsatsen ultra:bit. 
• ultra:bit LIVE streames direkte på DR Skoles YouTube-kanal.
Du skal tilmelde klassen til eventet 1. oktober 2020 8:30, senest mandag 14. september 2020.
• ultra:bit LIVE varer ca. 45 minutter.
• Undervisningsmaterialet til ultra:bit LIVE ligger allerede klar HER.
• Det er en forudsætning, at klassen har løst opgaverne i undervisningsmaterialet inden ultra:bit LIVE.
• Afsæt gerne 8 lektioner – selvom det er muligt at lave et kortere forløb.

LIVE konkurrencen finder sted i Grønland 1. oktober 2020 kl. 8:30


Sådan tilmelder du klassen

Tilmeld din klasse ved at skrive til ultrabitlive@dr.dk. Oplys følgende i mailen:

  • At du ønsker at tilmelde din klasse fra Grønland til konkurrencen den 1. oktober 2020 kl. 12:30
  • Dit fornavn og efternavn
  • Din mail
  • Dit telefonnummer (+299 XX XX XX)
  • Skolens navn
  • Klassenavn
  • Antal elever i klassen
  • By
  • Evt. kommentar

Bemærk: Du må gerne tilmelde flere klasser, men du kan kun tilmelde én klasse ad gangen. 

Sådan indsender du superdyr

Alle klasser, der kommer til ultra:bit LIVE, skal huske at indsende et eller flere superdyr til konkurrencen. Det skal gøres senest den 28. september 2020. Så er klassen med i konkurrencen, som afgøres til ultra:bit LIVE.

Upload det udfyldte konkurrenceskema med beskrivelse af superdyret. Du finder skemaet HER.
Upload et foto af superdyret eller et skærmbillede fra Scratch.
Upload evt. en lille video, der viser hvad superdyret kan.

Upload filerne til vores ultra:bits Dropbox senest den 28. september 2020.

I tvivl om noget? Kontakt os på ultrabitlive@dr.dk eller tlf. 2854 8957.

ultra:bit LIVE er udviklet af DR, præsenteres i samarbejde med CFU og Astra og er støttet af Industriens Fond.
Vi glæder os til at se jer til ultra:bit LIVE 2020.

Gør din BBC micro:bit klar til ultra:bit LIVE

Opgave

Inden I skal deltage i ultra:bit LIVE med Sofie Østergaard som vært, skal I gøre jeres BBC micro:bits klar. Sofie har nemlig nogle opgaver til jer, som I skal løse undervejs i ultra:bit LIVE. Her skal I bruge jeres BBC micro:bits.

Sådan gør I

Find alle de BBC micro:bits, som I har til rådighed i klassen. Har alle i klassen ikke en micro:bit, så kan I deles om én BBC micro:bit i små grupper. Lav grupperne på forhånd, så I er klar til at løse opgaverne, når I deltager i ultra:bit LIVE.


Læg nu koden ned på jeres BBC micro:bits.

Åbn linket til koden her.


Når I klikker ind på linket, så husk at trykke ’redigér’ i toppen. Så er koden klar, og I kan overføre den til jeres BBC micro:bit.

Så er I klar! Nu er det bare at vente på, hvad Sofie beder jer om, når I er til ultra:bit LIVE.

DR Ultra:bit LIVE
Det oprindelige materiale er udarbejdet af DR Skole. Hele forløbet kan findes HER.

Prøvekontoret for Trintest & Afsluttende evaluering

Prøvekontoret

(+299) 34 62 17 & (+299) 34 62 94

ilamisili@nanoq.gl

Sidst opdateret: 19. august 2020