Idræt og udeliv

(Jf. § 44 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens
fag og fagområder).
§ 44. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer, så de udvikler
kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idræt og udelivsfaget skal give eleverne
erfaring med og indsigt i idrætten og udelivets betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet
mellem samfund og idræts- og udelivskultur.
Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne en alsidig idræt og udelivspraksis og opnå indsigt i og få
erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Eleverne skal udvikle forudsætninger for at forstå
betydningen af livslang fysisk udfoldelse og tage ansvar for sig selv.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne positive oplevelser og glæde ved at udvikle kropslige,
idrætslige og udelivs aktiviteter sammen med andre, og indgå i et forpligtende fællesskab.
Stk. 4. Undervisningen skal give erfaringen med og indsigt i idrættens og udelivets betydning for
sundhed og trivsel i samspillet mellem samfund og idræts- og udelivskultur.

Bemærkninger til formålet
Formålet er bygget op således, at:
Stk. 1 beskriver den faglige viden og de færdigheder den enkelte elev skal opnå.
Stk. 2 beskriver elevens personlige udvikling og forståelse for eget sundhed og kropskultur.
Stk. 3 handler om elevens tilgang til idræt og udelivs aktiviteter med andre og idrættens potentiale
indenfor inklusion
Stk. 4 beskriver idrættens rolle og betydning i samfundet.

Det praktisk musiske fag skaber rammer for elevernes oplevelser, skaberglæde og fordybelse, så de udvikler fantasi til at lære så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Undervisningen skal vække elevernes interesse, nysgerrighed til praktiske musiske fag gennem eksperimenter og konstruktioner, hvor underviseren, gennem leg, støtter og fremmer børns kreativitet og iværksættertrang og arbejde med kroppen og med innovation og designprocesser. Undervisningen skal ikke betragtes som isoleret, men skal være en del af den daglige undervisning om det er det naturfaglige eller humanistiske fag. Vores forståelse og syn på læring har ændret sig fra, at kunne dygtiggøre sig i et eller få bestemte færdigheder, til at betragte læring som livslang læring af forskellige færdigheder, viden og kompetencer på grund af de konstante ændringer, der forekommer i verden.

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med
udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for
undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider
udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller
forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at
evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet,
hvert forløb og på hvert trin.

Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte
fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til
fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.
Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?