airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

iMovie - Håndvask

Herunder finder du et eksempel på et digitalt undervisningsforløb med opgave fra Nakuusa.
Forløb

Undervisningsmaterialer

PPT (PowerPoint), som downloades og derefter ændres og tilpasses til din undervisning. Bemærk, at tekster skrevet med rødt i PPT skal du selv ændre. PPT ligger her.

Nakuusa opgave, som eleverne skal udføre ligger her: dansk og grønlandsk.

Trin

Mellemtrin, 6. og 7. klasser.

Fag

Personlig udvikling.

Antal lektioner

3 à 45 minutter.

Læringsmål

Undervisningen skal styrke elevernes selvindsigt og kreativitet og støtte dem i at udvikle sig til tænksomme og omsorgsfulde mennesker, der reflekterer og planlægger, tager vare på sig selv og andre.

Digitale materialer

EleviPad eller smartphone.

Zoom: gratis (op til 40 minutter) videokonferencetjeneste.

iMovie: gratis filmredigeringsprogram.

Showbie: er en app, der giver mulighed for at dele dokumenter med elever samt indsamle opgaver.

Arbejdsmåde

Eleverne kan arbejde alene eller parvis gennem digital kommunikation.

Elevernes forudsætninger

Zoom: Eleverne kan komme ind på zoom, ud fra et i forvejen planlagt tidspunkt.

iMovie: Eleverne kender de basale funktioner i filmredigeringsappen:

  1. De kan vælge optagelsen de vil redigere.
  2. Under redigering kan de klippe og slette.
  3. De kan gemme den redigerede film i fotos.

Showbie: Eleverne kan tilmelde sig klasse/gruppe ved at indtaste en kode fra læreren, og uploade filer i Showbie, fx billeder.

Lærerens forudsætninger

Zoom: Læreren kan starte et zoommøde med eleverne. Linket og mødetidspunkt kan evt. sendes til forældre/værge, som videregiver til eleven.

Imovie: Læreren kan hjælpe eleverne med at vælge optagelse i iMovie og hjælpe med klipning og sletning, samt med at gemme den redigerede film i fotos.

Showbie: Læreren kan oprette klasse/gruppe og skrive koden ind på PPT og uploade filer.


Fremgangsmåde

Før undervisningen:

Læreren sender zoomlink og tidspunkt til eleverne, evt. gennem forældrene/værge.

Showbie klasse/gruppe oprettes og koden skrives ind i PPT, så eleverne kan tilmelde sig.

Nakuusa tekst og PPT uploades i Showbie klasse/gruppe, så eleverne kan tilgå disse.

Under undervisningen:

Læreren og eleverne mødes på zoom på et aftalt tidspunkt, fx kl. 10:00. Bemærk, at tiden kan gå med at vente på at alle eleverne logger på. Her kan man for eksempel får tiden til at gå med at spørge elevernes mening om coronasituationen.

  • Det er en god ide at danne rammerne i starten af undervisningen, fx at eleven muter (slukker sin mikrofon), når han/hun ikke snakker.
  • Det er vigtigt at danne et godt online relation, da eleverne kan savne klassens sociale fællesskab under coronasituationen.
  • Herefter kan undervisningens emne præsenteres og PPT gennemgås.
  • Det er vigtigt at sikre sig, at eleverne forstår opgaven, samt at de kan udføre opgaven selvstændigt eller online parvis. Forældrene skal ikke inddrages her, men sikre at eleverne selv kan løse opgaven. Eleverne kan også gives muligheden at spørge læreren undervejs i gennemgangen af PPT.
  • Eleverne skal vide at PPT fra undervisningen er lagt i Showbie, som kan tilgås efter gennemgang af PPT.
  • Der kan evt. aftales et tidspunkt, hvor eleverne kan stille spørgsmål til læreren gennem Showbie, og eleverne kan opfordres til at svare på hinandens spørgsmål gennem Showbie.
  • Det er vigtigt at sikre sig, at elevernes opgave inkluderer at se hinandens film, og give filmene kommentar gennem Showbie.

Som afslutning er det en god ide at sikre sig, at eleverne ved hvornår og hvordan næste zoommøde vil foregå.

Efter undervisningen:

Her kan man evt. tjekke hvilke elever der har udført opgaven og uploadet film og evt. stillet spørgsmål i Showbie. Følg op på elever, der ikke har deltaget i undervisningen ved fx at kontakte forældrene/værge.

Sidst opdateret: 2. april 2020