Studieprojeketet har en læreplan og en undervisningsvejledning, som det anbefales at orientere sig i. Herværende skrift omhandler danskfagets rolle i studieprojektet og søger at afklare nogle af de spørgsmål, der oftest rejses af vejledere og censorer.
Emnevalg og opgaveformulering
Studieprojektet kan have tværfaglig karakter og indebære, at danskfaget indgår i samspil med andre gymnasiefag. I et sådant samspil vil danskfagets sprog- og tekstanalytiske metoder indgå i en form, der fokuserer på de virkemidler, som analysematerialet bringer i anvendelse. Det er her vigtigt, at en række af de danskfaglige læringsmål bringes i spil. Det bør fremgå tydeligt af opgaveformuleringen, at emnet skal behandles danskfagligt.
En god opgaveformulering afgrænser emnet og lader de danskfaglige krav træde tydeligt frem. Man bør kunne se, at der er tale om et A-niveau fag. Selvom emnebehandlingen har et tværfagligt fokus, må opgaveformuleringen sikre, at der kræves danskfaglig analyse i besvarelsen. Opgaveformuleringen bør ligeledes peges på konkrete tekster , som ønskes analyseret – med mindre der er tale om et studieprojekt, hvor der produceres et kreativt produkt, eksempelvis artikel-, film- eller teaterproduktion. I dette tilfælde må opgaveformuleringen stille eksplicitte krav om danskfaglig analyse af stoffets formidling, eksempelvis med fokus på kommunikationssituation, retoriske virkemidler, sprog og stilistik etc. Indeholder opgaveformuleringen krav om et selvproduceret produkt, skal dette produkt samt arbejdsprocessen omkring dets fremstilling gøres til genstand for danskfaglig metarefleksion.
Her følger et par eksempler på uheldige opgaveformuleringer
A…(Dansk/Samfundsfag)
Der ønskes en redegørelse for det retoriske pentagram samt appelformer og deres effekt. Derudover ønskes en analyse af filmen Amadillo, hvor du kommer ind på den politiske baggrund for danske soldaters krigsdeltagelse samt hvordan krigsoplevelserne påvirker de danske soldater. Til slut ønskes en vurdering af filmens effekt i forhold til den offentlige debat i Danmark.
Angående A:Den indledende redegørelsesanmodning honorerer danskfaglige mål fra læreplanen, men disse kobles ikke eksplicit til analysen af filmen. I stedet ryger vi over i en samfundsfagligt fokuseret formulering. Dette medfører stor risiko for, at de to dele af opgaven besvares isoleret uden at den ønskede tværfaglighed kommer i spil. Det afsluttende vurderingsspørgsmål er yderst upræcist og sådanne formuleringer kan ikke anbefales. Hvilket grundlag skal vurderingen foretages ud fra? Medieanalytisk? Retorisk analyse? Politisk analyse? Offentlighedsteori?
B… (Dansk/Idræt/Samfundsfag)
Hvorfor udbredes fitness mere og mere i det senmoderne samfund?
Gør rede for kroppens muskel- og forbrændingssystem og analysér udvalgte fitness-programmer (Zumba, Crossfit m.m.). Inddrag reklamer for fitness-industrien og analysér, hvordan emnet fremstilles i tekst og billeder. Diskutér fitness-ideologiens indflydelse på nutidens livsstil og vurdér fænomenets udbredelse i det senmoderne samfund.
Angående B: Det er fint at tage udgangspunkt i en reel problemstilling, men faren er her, at det danskfaglige indhold alene får den funktion at bekræfte samfundsfaglige teorier om livsbetingelserne i senmodernismen. Hvad betyder ”inddrag”? Og hvilke danskfaglige begreber og metoder skal analysen baseres på? Opgaveformuleringen lader eleven i stikken med hensyn til de danskfaglige krav.
C…(Dansk)
Der ønskes en analyse og fortolkning af Niviaq Korneliussens roman Homo Sapienne med særligt fokus på fremstillingen af kønsroller i det moderne Grønland. Romanens kvindesyn bedes sammenlignet med kvindesynet i Vivi Lynge Petrussens roman I voldens magt. Endelig ønskes en diskussion af styrker og svagheder i de to romaner.
Angående C: En rent danskfaglig opgave, som nok kan besvares, men hvad er problemstillingen egentlig? Kønsroller? Kvinderoller? Kvindelitteratur? Moderne parforhold? Litteraturhistorisk perspektivering? Der er (for) mange muligheder. Anmodningen om sammenligning af kvindesyn er ligeledes upræcist. ”Med hvilke sproglige og litterære virkemidler fremstiller forfatteren sin holdning til kønsidentiteten i de to romaner” havde været mere danskfagligt præcist og handlingsanvisende. Samme præciseringsproblem gælder opgaveformuleringens sidste sætning.
Her følger nu et par fornuftige opgaveformuleringer
D…(Dansk/Engelsk)
Hvorfor bliver psykopater hovedpersoner i litteraturen? Der ønskes en analyse og fortolkning af Brett Easton Ellis` roman American Psycho samt to selvvalgte noveller fra Jan Sonnergaards novellesamling Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen. I analyserne skal indgå en danskfaglig undersøgelse af de to forfatteres anvendelse af fortælleelementer samt sproglige virkemidler. Desuden ønskes teksterne sammenlignet med fokus på tema og forfatterholdning samt perspektiveret i forhold til postmodernismen og senmodernismen.
Angående D: Her tages udgangspunkt i en problemstilling, som ønskes behandlet med et tekstanalytisk udgangspunkt, som imødekommer begge fag. Opgaveskriveren fastholdes på nogle tydeligt markerede danskfaglige krav samtidig med, at der er plads til selvstændighed i forhold til eksempelvis person- og miljøkarakteristik. Perspektiveringen rummer ligeledes eksplicitte krav (hvad er det, som skal sammenlignes) samtidig med, at der er rum for eleven til at demonstrere selvstændig faglighed og kompetence.
E…(Dansk eller Dansk/Grønlandsk)
Hvordan beskrives kvinders seksualitet i moderne romaner? Der ønskes en analyse og fortolkning af Niviaq Korneliussens roman Homo Sapienne og Kirsten Hammanns roman Se på mig. I den forbindelse skal du redegøre for forfatternes brug af sproglige og stilistiske virkemidler samt analysere, hvordan moderne kvinders seksualitet fremstilles i teksterne. Afsluttende bedes du diskutere romanernes holdning og vurdere deres fremstilling af, hvordan seksualiteten påvirker kvinders hverdag og relationer til omverden.
Angående E: Også her skal tekstanalytisk metode anvendes på en konkret problemstilling. Der markeres et konkret danskfagligt fokus for analysen, hvilke er godt. Opgaveformuleringen indeholder forskellige taksonomiske niveauer, hvilket inviterer alle elevtyper indenfor. Det afsluttende diskussionsspørgsmål er mere åbent. Her vil en fagligt svag elev få det svært, mens den velfunderede elev kan perspektivere til såvel samfundsudvikling, litteraturhistorie samt udvikling i køns- og seksualmoral.
Her følger svar på nogle ofte stillede spørgsmål
Kan man analysere en film i et danskfagligt studieprojekt?
Ja, hvis filmen er dansk med dansk tale kan talehandlinger og andre sproglige aspekter fint inddrages som analysemateriale, ligesom formelle filmanalytiske analyseelementer som forløbsstruktur, kamerabevægelser, klipning og lyd er relevante danskfaglige redskaber. Hvis der foreligger et litterært forlæg eller et tilgængeligt manuskript kan analyse heraf yderligere styrke det danskfaglige indhold.
Derimod kan eleverne ikke som eneste analysemateriale arbejde med en udenlandsk film, da sproget ikke er dansk. Dette gælder også selvom der måtte være danske undertekster. En undtagelse herfra er hvis faget Engelsk indgår som samarbejdspartner i en tværfaglig opgaveformulering.
Et udenlandsk medieprodukt kan inddrages i en danskfaglig opgaveformulering, hvis opgaven stilles inden for læreplanens mediekulturelle stofområde. Det vil sige, at der ikke arbejdes med de traditionelle litteraturanalytiske analyse og fortolkningsredskaber (person- og miljøkarakteristik, sproglige virkemidler etc.), men derimod analyseres med fokus på billedæstetik, forløbsanalyse, klipning og kameraføring, fiktions- og faktakoder, eventuelle intertekstuelle relationer m.m.
Også her er det vigtigt, at de danskfaglige A-niveaukrav fremstår tydeligt i opgaveformuleringen.
Kan man analysere en udenlandsk roman i et danskfagligt studieprojekt?
Ja, men værket skal foreligge i en anerkendt dansk oversættelse . Henvisninger, citater m.m. skal være til den danske udgave med mindre selve oversættelsesproblematikken er en del af opgaveformuleringen og en tværsproglig citatsammenligning er relevant.
Skal fagene vægtes lige meget i et tværfagligt studieprojekt?
Nej, ikke nødvendigvis, såfremt der tænkes på sideantal.. Den tværfaglige opgave må vurderes som en helhed, og her er det kvaliteten af den tværfaglige inddragelse og syntese, der må vurderes – ikke kvantiteten af de respektive fagområders repræsentation. Omvendt er det selvsagt vigtigt, at danskfagligheden og det danskfaglige begrebsapparat anvendes i opgavebesvarelsen. Igen: det skal kunne ses, at dansk er et A-niveaufag!
Kan studieprojektet omhandle emner og stof fra undervisningen?
Eleven skal demonstrere evne til at sætte sig ind i nye faglige områder. Studieprojektet kan således ikke alene basere sig på allerede erhvervet viden. Eleven kan ikke som udgangspunkt for studieprojektet have en tekst, som optræder i fagets undervisningsbeskrivelse og dermed er anvendt i undervisningen. Dette gælder også, såfremt der er tale om et individuelt læst værk, eller et værk, der er læst i uddrag i undervisningen.
Undtagelsen er værker, som ligger i forlængelse af allerede læste værker. Eksempelvis kan man godt skrive opgave om Karen Blixens Vintereventyr selvom klassen har analyseret samme forfatters Syv fantastiske fortællinger. Det er vejlederens ansvar at udforme opgaveformuleringen således, at eleven har mulighed for at demonstrere selvstændig danskfaglig kompetence og ikke profiterer urimeligt ved at kunne genbruge stof fra undervisningen.
Kan flere elever vælge samme emne?
Ja, flere elever kan godt vælge samme område, men de skal have forskellige opgaveformuleringer og inddrage forskelligt analysemateriale. Som hovedregel kan man sige, at hvis elever kan skrive væsentlige dele af en opgave i fællesskab, så er det ikke acceptabelt. Det er vejledernes ansvar udarbejde opgaveformuleringer, der ikke muliggør fælles opgaveskrivning.
Bedømmelsen
Studieprojektet i faget dansk må bedømmes i relation til opfyldelsen af læreplanens faglige mål. Man kan ikke forvente alle læringsmål opfyldt i projektet. Her er de eksplicitte danskfaglige krav i opgaveformuleringen essentielle. Disse må forventes opfyldt i besvarelsen.
Opgaveformuleringen står centralt i bedømmelsen. Her skal man huske, at der i en tværfaglig opgave ikke nødvendigvis er tale om en ligelig fordeling af fagenes redskaber kvantitativt set.
Når projektet har tværfaglig karakter er fokus ikke alene på danskfagets læringsmål. Her må den særfaglige synsvinkel erstattes af en helhedsvurdering i forhold til den tværfaglige opgaveformulerings fokus, hvilket kræver en professionel og smidig votering. Det er således ikke ønskeligt, at der gives en kompromiskarakter som et gennemsnit mellem to enkeltfaglige vurderinger. Det er helheden, der skal bedømmes som sådan og her kan en vis fleksibilitet i forhold til særfagligheden være på sin plads.
Hvis vejleder og censor er uenige om bedømmelsen af en opgavebesvarelse, bør det i første omgang medføre en genlæsning af opgaven med fokus på de punkter, der vurderes forskelligt. Kan der efter denne gennemlæsning stadig ikke opnås enighed om en fælles karakter, afgiver bedømmerne hver sin karakter. Den endelige karakter fremkommer derefter som et gennemsnit med almindelig afrunding. Både de enkelte karakterer samt den endelige gennemsnitskarakter skal fremgå af karakterlisten. En sådan gennemsnitskarakter bør kun fremkomme yderst sjældent og det skal understreges, at en såkaldt ”strategisk karaktergivning” naturligvis ikke finder sted. Opstår der tvivl om bedømmelsens lødighed bør skolens ledelse straks kontaktes.
Finder censor forhold omkring bedømmelsen kritisable, indberettes dette til prøveskolen med kopi til Departement for Uddannelse.