Find motivationen og vis vejen! Med en bestået FA prøve kan elever blive optaget på uddannelser. De kommer videre i tilværelsen ved at uddanne sig. På den måde bliver de i fremtiden en vigtig del af arbejdsstyrken og det grønlandske arbejdsmarked. Du kan som underviser hjælpe dem til at nå drømmen.
Tag udgangspunkt i den enkelte
Der ligger ikke en stor systemisk tankegang til grund for undervisning i Majoriaqs opkvalificeringsforløb. Kort og godt skal man "bare" gøre det der virker. Det betyder at du skal forsøge at differentiere indsatsen overfor hver enkelt elev. På den måde sikrer du den enkeltes motivation og du løfter eleven på det personlige plan.
Som med alt andet i Majoriaq er det afgørende, at du gør det der skal til. Hverken mere eller mindre. Det betyder at du som underviser skal have et godt indblik i, hvad der kræves for at du kan løfte de elever der sidder foran dig netop nu. På den måde ender de med at have et adgangsgivende FA-bevis.
Motivation er nøglebegrebet
Det er nødvendigt at eleverne er motiverede for egen læring og det er din opgave, at sørge for at de bliver det. Det er en stor opgave og det stiller store krav til dig som underviser. For at kunne løse denne opgave skal du have en række redskaber til brug i din undervisning. Disse redskaber kan du få på faglærerkurser.