(Jf. § 18 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder).
§ 18. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår kompetencer i at anvende grundlæggende
historiske beskrivelsesmetoder og forklaringsmodeller. Undervisningen skal udvikle elevernes kronologiske
overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
forståelse i deres hverdags- og samfundsliv,
Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af deres eget historiske og
kulturelle tilhørsforhold og styrke deres egen bevidsthed om identitet og bidrage til ansvarstagen gennem
en historisk bevidsthed og dannelse. Undervisningen skal tillige medvirke til, at eleverne udvikler deres
kritiske sans og tager stilling til historiske udsagn og problemstillinger lokalt, nationalt og globalt. Eleverne
skal udvikle bevidsthed om de muligheder, faget rummer.
Stk. 3 Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i,
hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå
deres samtid, herunder samspillet mellem politik og historie og reflektere over deres handlemuligheder,
Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne indsigt i udvikling og sammenhænge i det historiske forløb og
derigennem udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Undervisningen skal
give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres
indsigt i kontinuitet og forandring.
Bemærkninger til formålet
Formålet er udformet således, at:
Stk. 1 omhandler de konkrete kompetencer, som den enkelte elev skal opnå gennem skoleforløbet – det
rent faglige aspekt.
Stk. 2 omhandler elevens personlige anvendelse af historiske kompetencer til personlig vækst og styrkelse
af identitet og integritet - det intrapersonelle aspekt.
Stk. 3 omhandler elevens anvendelse af kompetencer i samarbejde med andre til at skabe sig indsigt i og
forståelse for andre mennesker - det interpersonelle aspekt.
Stk. 4 omhandler elevens anvendelse af kompetencer både i det lokale og internationale samfund til
opbyggelse af deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår – deres indsigt i kontinuitet og forandring.
Faget skal udvikle elevens viden om levevilkår, tankesæt og samfundsformer lokalt, nationalt og globalt i fortid og nutid.
Faget skal medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af deres eget kulturelle og historiemæssige tilhørsforhold. Desuden skal eleverne udvikle deres kritiske sans og blive i stand til
selvstændigt at analysere, vurdere og tage stilling til politiske, økonomiske og ideologiske udsagn og problemstillinger lokalt, nationalt og globalt.
Undervisningen skal i vid udstrækning tage udgangspunkt i elevernes begyndende erkendelse af egen kulturelle identitet og de historiske forudsætninger herfor. Med Grønland som udgangspunkt for forståelse af andre samfundssystemer og kulturer åbner undervisningen på trinnet op for en bred forståelse af, viden om og indsigt i eget og andre landes politiske systemer, eget og andre landes erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling og den teknologiske udviklings indflydelse herpå.
På alle trin skal eleverne opnå bevidsthed om eget ansvar over for det internationale samfund i forhold til de eksisterende ressourcer og det globale miljøproblem, ligesom de skal opnå bevidsthed om det internationale samfunds ansvar i forhold til det enkelte menneske og særligt børns rettigheder. De skal opnå en stadig større forståelse af, at samfundet skabes af os alle sammen, og at vi derfor alle har et medansvar i forhold til vores eget nationale samfund og til verdenssamfundet.
Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med
udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for
undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider
udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller
forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at
evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet,
hvert forløb og på hvert trin.
Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte
fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til
fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.
Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?