Anguniakkat atuartullu kajumissusiat
Kalaallit Nunaanni uuliamik gasimillu piiaanissat aningaasaqarneq aamma avatangiisit eqqarsaatigalugit sammineqarluartut. Kalaallit Nunaata Kangiata Avannaarsuani uulia aamma gas nappartat 31 milliardiussangatinneqarput aamma Kitaata imartaani nappartanik 17 milliardinik uuliaqarlunilu gaseqassangatinneqarpoq. Taamaattumik uulia aamma gas atuartunut attuumassuteqarpoq, tassami taakku Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut siunissaa pillugu pingaarutilerujussuanngorsinnaammata.
Ingerlatsinermi/atuartitsinermi ilinnartut uuliap gasillu kemiikkut ilusaat pisinnaasaallu
paasisaqarfigissavaat. Aamma nunarsuup kissatsikkiartorneranut sanilliullugu uuliap gasillu kingunissaat aamma uuliamik gasimillu aniatitsinerit immami pinngortitami ataqatigiinnermut sunniutai ilisimasaqarfigilissavaat.
Atuartitsineq assigiinngiiaarnermik pingaartitsilluni piorsagaavoq aamma assigiinngitsunik ajornassusilinnik assigiinngitsunik suliassaqarpoq.
Atuartitsinerni suliatigut ilisimasat nassuiaatiginissaannut screencast atorneqarpoq. Taamaalillutik atuartut suliamikkut sanngiitsut screencastit takoqqissinnaavaat taamaalillutillu namminneq sukkassusertik atorlugu suliatigut sammisat arlaleriarlutik takusinnaallugit. Atuartut atuakkani ilinniutini suliatigut sammisat atuarnissaannut imaluunniit screencastit naalaaqqinnissaannut periarfissaqarput, taakkunanimi pissutsit oqaasiinnartigut nassuiaatigineqarmata.
Atuartitsinerni marloriarluni misileraanerit ilanngunneqarput, taakkunani atuartut namminneq misilittaassapput misileraallutillu angusat suliarisassallugit. Misileraanerni isumannaallisaaneq pingaaruteqarpoq taamaattumillu atuartut namminneq isumannaallisaatigineqartut misileraanerminni atugassatik namminneq isummerfigisinnaavaat, kiros.dk-mi kemikaliat atorneqartut H-mik aamma P-mik oqaasertallit misissornerisigut.
Orsumit dieseliliorluni misileraaneq immikkoortortarpassuaqarpoq. Misileraaneq ilusilersorniarlugu paasiuminartunngortinniarlugulu atuartut flowchartiliorsinnaapput, tassani misileraanerminni pisuni tamani susoqarnersoq titartassavaat. Taamaalillutik periaatsimik nassuiaanneqassapput aamma misileraanertik naammassiniarlugu titartakkat atorsinnaavaat.
Atuartitsinermi molekylenik ikkussortakkat arlaleriarlutik atorneqarput, atuartummi molekylenik ikkussuinerminni tamakku sannaannik aamma atomit nippussuuttarnerannik paasisaqarsinnaammata.
Suliat annertusineqarnissaannut atortunillu allanik ilanngussinissamut periarfissaqarpoq.
Atuartitsineq imigassamut tunngatilerlugu annertusineqarsinnaavoq. Imigassat kemiskiusumik sannaannik suliaqartoqarsinnaavoq aamma imigassanik kiisalu bioethanolimik periarfissatut allatut taaguusersuisoqarsinnaavoq.
Periarfissatut allatut atuartitsineq annertusineqarsinnaavoq isomeri ilanngullugu - ilusaat aamma cis/trans isomeri.
Naatsorsuutigineqartut:
Ingerlatsineq/atuartitsineq kemi C-mut naleqqussagaavoq, atuartitsinermi molekylenik titartaaneq ikkussuussinerlu atugaangaatsiarpoq tamatumalu iluaqutigivaa atuartut elektroninik marlukkuutaanik ilisimasaqarnerulernerat aammalu atomit nipputtuuttarnerat ilisimanerulernerat. Atuartut mol pillugu oqariartaatsinik ilisimasaqareernissaat iluaqutaasinnaavoq aamma annertussutsinut qisuariarnernullu skiimami naatsorsuisoqarsinnaavoq. Taamaattoqarsimanngippat suliassaq, sumi atugassaagaluarnersoq, ilanngutinngitsoorneqarsinnaavoq.
Atuartut naasunit dieseliliornerlutik misileraanerminni faset marluit immikkoortissavaat, tassanilu saviup kajungerisaanik elektroninillu negativiusunik ilisimasaqarnissaq iluaqutaassaaq.
Ilikkagassatut pilersaarutinik akuersaarneq
Pikkorissarnermi anguniagassat
a) stoffit sannaannik aamma kemiskiusumik qisuariarnernik paasiuminartunik allaaserinninnerit,
b) kemimik suliallit oqaasiinik atuinerit,
c) takusat, ilutsit ilisarnaatillu pilersinneqartut imminnut attuumassuteqartilerlugit,
d) ajornanngitsunnguanik naatsorsuinerit
e) udføre kemiske eksperimenter med simpelt laboratorieudstyr på̊ forsvarlig vis og omgås kemikalier på̊ forsvarlig vis, (Nutserneqarnissaat sulissutigineqarpoq)
f) registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive og forklare eksperimenter såvel mundtligt som skriftligt,
g) indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder,
h) læse en elementær kemifaglig tekst og gøre rede for de relevante faglige begreber og den faglige argumentation,
i) identificere og beskrive enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat
j) perspektivere den opnåede faglige viden, herunder i forhold til og i samspil med andre fag.
Kernestof:
b) simple organiske stoffers opbygning og navngivning.
d) sammenhængen mellem stoffernes opbygning og tilstandsform eller blandbarhed
e) mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger.
f) simple reaktioner, herunder forbrændingsreaktioner.
g) ... vejeanalyser, kemikalier og sikkerhed.
Ideer til tværfagligt samarbejde
Forløbet kan med fordel gennemføres som tværfagligt forløb med geografi, hvor geografidelen omhandler dannelsen af olie og gas i undergrunden, samt årsagerne til global opvarmning.
Forløbet kan også indgå i samarbejde med samfundsfag, hvor de økonomiske og sociale konsekvenser af olie og gasudvindingen analyseres.
Placering i semesteret
Forløbet kan ligge midt i semestret, hvor eleverne har stiftet bekendtskab med det grundlæggende kemi og derfor kender til bindingsforholdene for atomerne og kan bruge formelsproget.
Undervisningsmaterialet
Forløbsbeskrivelse modul for modul
Elevkompendium
Strategi for Arktis 2011-2020
Screencasts:
Alkaner forgrenede
Alkaner
Alkener og alkyner
Forbrændingsreaktioner (Nutserneqarnissaat sulissutigineqarpoq)