Hvordan udfordres skolemobning af skolen? – Råd til lærere og skoleledelse

Metoden retter sig ikke kun mod enkelte elever – men mod hele kulturen i klassen, da meget mobning er reaktioner på udfordringer i skoleklassemiljøet.

En sådan tilgang til mobning bygger på det ’nye mobbesyn’, hvor mobning forstås som fællesskabsudstødelse, og der arbejdes derfor direkte med elevfællesskabet.

Trin 1: Hvad er der sket?

Vær ‘øre’. Lyt til hvad eleverne, forældre eller kollegaer fortæller.
Spørg: ‘hvad’-spørgsmål: ’Hvad skete der?” / ”Hvad blev der sagt?” / "Hvem reagerede – og hvordan?”. Formålet med ’hvad-spørgsmål’ er, at give jer mere information og flere perspektiver på situationen.
Konkludér ikke fra start af, om det er mobning/ikke mobning.

Trin 2: Parentesmetoden - sæt billedligt set en parentes om de enkelte børn i sagen.

Ret blikket mod klassen. Hvor ser I eventuelle udfordringer i miljøet? Vær f.eks. nysgerrig på:

Er eleverne meget opdelt i lukkede vennegrupper? Er der nogen, der slet ikke er med i disse grupper?
Hvilke aktiviteter og interesser er eleverne optaget af i øjeblikket? Bruges disse aktiviteter/interesser til at skabe udstødelse?
Ligger der ’gamle’ negative konflikthistorier mellem eleverne og mellem lærere og elever?
Hvordan er relationen mellem lærerne og eleverne i klassen (og på skolen?)
Er der elever, der generelt er i skolemistrivsel?
Støtter forældrene som gruppe op om klassens sociale liv?

Trin 3: Sæt aktiviteter i gang, der styrker skoleklassens fællesskab

Sæt aktiviteter i gang – der styrker skoleklassens fællesskab – og med inspiration fra det I har set/opdaget under trin nr. 2. Det kan f.eks. være:

Opfordre meget lukkede vennegrupper til at åbne mere op for klassekammeraterne.
TAL tydeligt om at mobning SKAL stoppes. Giv eksempler på, hvad der er for mobbende praksisser, der skal stoppes.
Inddrag elevernes ideer til, hvordan sammenholdet kan blive bedre i klassen.
Inddrag elevernes ideer til, hvordan man kan blande sig, når man ser andre blive mobbet.
Overvej hvordan undervisningsaktiviteter kan samle elevgruppen mere (også kaldet fællesskabende didaktik).
Opfordre eleverne og lærergrupperne til at lægge gamle konflikthistorier bag sig – og genstarte positive relationer.
Opfordre forældregruppen til at bakke op om klassens sociale liv (brug evt. forældrerådene).
Brug jeres sociale fantasi til, hvordan elevgruppen kan udvikle et stærkt ’klasse-vi’.

Trin 4: Tilbage til eleverne i parentesen (billedligt set) og opstarte samtaler.

Her er idéer til ’startsætninger:

Samtale med eleven der bliver mobbet – ”Nu sætter vi handlinger i gang”. ”Vi støtter dig”. ”Kom og snak med mig, hvis du har brug for det”...
Samtale med de mest aktive mobbeudøvere – ”I skal STOPPE nu”. ”Kom med ideer til, hvad I kan gøre for klassens kammeratskab?”
Samtale med tilskuerne til mobning i klassen: ”Hvorfor blander I jer ikke, når I ser Ivalo blive mobbet?”. ”Jeg har tillid til, at I blander jer næste gang.”

Trin 5: Opfølgning

En indsats mod mobning kræver ideer, tid, tålmodighed og elevinddragelse. HUSK at følge op, når I har sat aktiviteter igang. I kan f.eks. følge op ved at:

Fortsætte samtaler med eleverne. HUSK her også tilskuerne til mobning.
Observere elevernes måder at være sammen på – og udveksle dette med dine kollegaer. Hvad har de andre observeret?
Overveje om der skal sættes flere tiltag i gang.