airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hvordan udfordres skolemobning af skolen? – Råd til lærere og skoleledelse

Har I mobbesager på skolen? Eller mistanke om mobning? – Her er forslag til en interventions-proces i fem trin, der kaldes parentesmetoden (Hansen 2015).

Metoden retter sig ikke kun mod enkelte elever – men mod hele kulturen i klassen, da meget mobning er reaktioner på udfordringer i skoleklassemiljøet.

En sådan tilgang til mobning bygger på det ’nye mobbesyn’, hvor mobning forstås som fællesskabsudstødelse, og der arbejdes derfor direkte med elevfællesskabet.

Trin 1: Hvad er der sket?
  • Vær ‘øre’. Lyt til hvad eleverne, forældre eller kollegaer fortæller.
  • Spørg: ‘hvad’-spørgsmål: ’Hvad skete der?” / ”Hvad blev der sagt?” / "Hvem reagerede – og hvordan?”. Formålet med ’hvad-spørgsmål’ er, at give jer mere information og flere perspektiver på situationen.
  • Konkludér ikke fra start af, om det er mobning/ikke mobning.
Trin 2: Parentesmetoden - sæt billedligt set en parentes om de enkelte børn i sagen.

Ret blikket mod klassen. Hvor ser I eventuelle udfordringer i miljøet? Vær f.eks. nysgerrig på:

  • Er eleverne meget opdelt i lukkede vennegrupper? Er der nogen, der slet ikke er med i disse grupper?
  • Hvilke aktiviteter og interesser er eleverne optaget af i øjeblikket? Bruges disse aktiviteter/interesser til at skabe udstødelse?
  • Ligger der ’gamle’ negative konflikthistorier mellem eleverne og mellem lærere og elever?
  • Hvordan er relationen mellem lærerne og eleverne i klassen (og på skolen?)
  • Er der elever, der generelt er i skolemistrivsel?
  • Støtter forældrene som gruppe op om klassens sociale liv?
Trin 3: Sæt aktiviteter i gang, der styrker skoleklassens fællesskab

Sæt aktiviteter i gang – der styrker skoleklassens fællesskab – og med inspiration fra det I har set/opdaget under trin nr. 2. Det kan f.eks. være:

  • Opfordre meget lukkede vennegrupper til at åbne mere op for klassekammeraterne.
  • TAL tydeligt om at mobning SKAL stoppes. Giv eksempler på, hvad der er for mobbende praksisser, der skal stoppes.
  • Inddrag elevernes ideer til, hvordan sammenholdet kan blive bedre i klassen.
  • Inddrag elevernes ideer til, hvordan man kan blande sig, når man ser andre blive mobbet.
  • Overvej hvordan undervisningsaktiviteter kan samle elevgruppen mere (også kaldet fællesskabende didaktik).
  • Opfordre eleverne og lærergrupperne til at lægge gamle konflikthistorier bag sig – og genstarte positive relationer.
  • Opfordre forældregruppen til at bakke op om klassens sociale liv (brug evt. forældrerådene).
  • Brug jeres sociale fantasi til, hvordan elevgruppen kan udvikle et stærkt ’klasse-vi’.
Trin 4: Tilbage til eleverne i parentesen (billedligt set) og opstarte samtaler.

Her er idéer til ’startsætninger:

  • Samtale med eleven der bliver mobbet – ”Nu sætter vi handlinger i gang”. ”Vi støtter dig”. ”Kom og snak med mig, hvis du har brug for det”...
  • Samtale med de mest aktive mobbeudøvere – ”I skal STOPPE nu”. ”Kom med ideer til, hvad I kan gøre for klassens kammeratskab?”
  • Samtale med tilskuerne til mobning i klassen: ”Hvorfor blander I jer ikke, når I ser Ivalo blive mobbet?”. ”Jeg har tillid til, at I blander jer næste gang.”
Trin 5: Opfølgning

En indsats mod mobning kræver ideer, tid, tålmodighed og elevinddragelse. HUSK at følge op, når I har sat aktiviteter igang. I kan f.eks. følge op ved at:

  • Fortsætte samtaler med eleverne. HUSK her også tilskuerne til mobning.
  • Observere elevernes måder at være sammen på – og udveksle dette med dine kollegaer. Hvad har de andre observeret?
  • Overveje om der skal sættes flere tiltag i gang.

Karen Mathiesen

Teamleder/skolekonsulent Strategi mod mobning

(+299) 34 62 10

kama@nanoq.gl

Sidst opdateret: 22. august 2024