Før i tiden pegede man på, at årsagen til mobning især handler om mangler i individer, hvor man i det ’nye’ mobbesyn (også) ser på mangler i miljøet. Udfordringen med det ’gamle’ mobbesyn er, at det er individer, der får skylden for et fænomen, der foregår i gruppen.
Når man handler på baggrund af den nye viden om mobning, ser man på alt det der påvirker mennesker i flok, såsom miljøet i børnehaver, skoler og fritidstilbud.
At arbejde udfra det ’nye’ mobbesyn betyder altså, at man ser på sammenhænge mellem individers adfærd og individers betingelser. Her betyder hjemmeforhold også noget, men det er ikke nok som man gjorde tidligere alene at se på børns opdragelse i opvæksten derhjemme, men også at se på deres trivsel i andre sociale arenaer.
I miljøer uden mobning findes også børn, der har udfordringer i hjemmet, så der er altså mere, der påvirker et mobbende miljø end blot det enkelte barns baggrund. Bemærk at selvom vi her nævner ’gammelt’ og ’nyt’ mobbesyn, så betyder det ikke, at det ’gamle’ ikke eksisterer mere. Det gør det – især i praksis, for de fleste af os bærer jo rundt på forestillinger om mobning, der trænger til at blive gentænkt og udfordret.
