Der er tale om en grønlandsk version af ‘fri for mobberi’, som er udviklet i 2012-2013 af Red Barnet og Mary Fonden i Danmark i samarbejde med offentlige instanser og organisationer i Grønland.
Kammagiitta retter sig mod hele børnemiljøet – og ikke kun mod det enkelte barn. Materialet indeholder fagtekster, aktivitetsforslag, samtaletavler til børnedialoger og dilemmakort til de voksne.
Kammagiitta anbefales i Den Nationale Strategi Mod Mobning som forebyggelsesprogram for de yngste i daginstitutioner, på yngstetrinnet i skolen og i fritidstilbud.
På baggrund af evaluering af Kammagiitta i 2020-2021 er materialet (kaldet Kammagiitta 2.0) under videreudvikling, så indholdet i højere grad forankres til det grønlandske børnesyn og til den grønlandske kultur. Kammagiitta 2.0 tilblivelsen vil primært foregå i Grønland og med Mary Fonden og Fri For mobberi, som nærmeste sparrings- og samarbejdspartnere.