Uddannelsesstyrelsen har i samarbejde med relevante aktører udarbejdet denne strategi, som bevarer fokus på de tre centrale temaer: Digitale materialer, digitale kompetencer, samt infrastruktur og administration.
Strategien bygger på erfaringer, som Uddannelsesstyrelsen har gjort sig gennem de seneste år samt en evaluering af strategien Atuarfik Digitaliusoq (2018 – 2019). Strategien afspejler desuden aktuelle behov og ambitioner, som er fremkommet under en række møder med kommunerne, Institut for Læring og andre nøgleaktører.
Målet er at skabe et mere fleksibelt, kreativt og bæredygtigt undervisningsmiljø, hvor digitale løsninger understøtter elevernes læring og lærernes arbejde.
Fælles rammer for digitale materialer og en central platform, der i vid grad samler grønlandske undervisningsmaterialer, skal medvirke til at sikre ensartethed og høj kvalitet i undervisningen i hele landet.
Samtidig lægges der vægt på, at det digitale anvendes aktivt og kreativt af både undervisere og elever. Denne tilgang ruster skolerne til fremtidens udfordringer ved at fremme både læring og bæredygtighed.
Uddannelsesstyrelsen ser frem til at se strategien udfolde sig og skabe værdi for hele folkeskoleområde.
Download: DEN DIGITALE FOLKESKOLE II 2025 - 2029.