I dag lancerer Kivitsisa og Uddannelsesstyrelsen Atuartut Nipaat – en ny, landsdækkende podcastkonkurrence for mellemtrinselever i hele Grønland.
Atuartut Nipaat inviterer eleverne til at dykke ned i lydens univers. Årets temaer er “Mit liv” og “Den gode fortælling”, og konkurrencen giver eleverne mulighed for at arbejde undersøgende og kreativt med lyd, fortælling og digitale værktøjer.
På www.AtuartutNipaat.gl findes en omfattende materialebank med vejledninger samt video- og podcastguides, så både lærere og elever nemt kan komme i gang. Derudover afholder vi et introducerende webinar den 8. januar kl. 14.30 for interesserede lærere.
Konkurrencen er tilrettelagt, så der ikke er behov for meget andet end kreativitet og en iPad. Kivitsisa har desuden sendt mikrofoner ud til alle skoler, så eleverne får mulighed for at producere podcasts, der både lyder godt, og som de kan være stolte af. Det er ikke et krav at bruge mikrofonerne for at kunne deltage i konkurrencen.
Podcastene vurderes af en jury ud fra faste kriterier, herunder blandt andet speak, fortælling og brug af relevante lydeffekter. Seneste afleveringsfrist er den 27. februar.
Og det bedste af det hele: Vindernes podcast bliver sendt på KNR Radio!
Yderligere information, materialer og inspiration findes på www.AtuartutNipaat.gl.
Webinar
Vi afholder webinar i morgen d. 8. januar kl. 14.30!
På webinaret får du en kort introduktion til konkurrencen og hjemmesiden atuartutnipaat.gl, hvor vi gennemgår materialet, viser de vigtigste funktioner og forklarer, hvorfor podcast er et stærkt værktøj i undervisningen. Målet er at gøre dig tryg ved at bruge iPad og podcast, så du let kan deltage i konkurrencen med dine elever.
Tilmeld dig webinaret her: https://calendly.com/johannd123/oplysning-atartut-nipaat?month=2026-01