I september 2025 fik alle uddannelsesinstitutioner i Grønland gratis adgang til det digitale læse- og skriveværktøj IntoWords.
Uddannelsesstyrelsen kan nu meddele, at IntoWords har fået en grønlandsk brugergrænseflade.
Vi arbejder stadig på at udvikle og integrere flere grønlandske funktioner i programmet. Dette omfatter udvikling af blandt andet:
- Grønlandsk talesyntese Martha
- Grønlandske ordforslag
- Integration af andre grønlandske sprogteknologier
Mens dette udviklingsarbejde fortsætter, kan du stadig bruge IntoWords-funktionerne på en række andre sprog, herunder dansk og engelsk.
Funktioner i IntoWords
Med IntoWords får brugerne blandt andet adgang til:
- Talesyntese med highlight-funktion
- Oplæsning under skrivning og ordforslag
- Stavehjælp og integreret ordbog
- OCR-scanning af tekst i billeder og PDF’er
- Individuel tilpasning til den enkelte brugers behov
Sådan får man adgang
IntoWords kan bruges på computer, tablet og mobil, og hentes som en app.
Gå ind på Intowords og tryk log in i øverste højre hjørne og følg anvisningerne.
- Studerende og undervisere på GUX, EUD og Ilisimatusarfik: Log ind med MitID eller Lokalt login.
- Elever i folkeskolen: Log ind med Unilogin eller Lokalt login.
- Lærere i folkeskolen: Log ind med MitID eller Lokalt login.
Du kan hente en mere detaljeret login guide til IntoWords her (pdf).
Har man brug for hjælp til adgang eller opsætning, kan uddannelsesstedets it-ansvarlige eller administration kontakte it support på support@attat.gl.