Uddannelsesstyrelsen siger tak til de elever, lærere og skoleledere, der har indsendt elevopgaver om "at være ung under Corona" i foråret 2020.
Omkring 50 elever fra ældstetrinnet og fra nord, vest, syd og øst har indsendt tekster, billeder, lyd og video på grønlandsk, engelsk eller dansk.
Alle bidrag indgår i vores vidensarbejde om unges trivsel/mistrivsel i og udenfor skolen. Materialet er en del af den data, som skal ligge til grund for udvikling af national strategi for trivsel og mod mobning i førskole / skole / ungdomsuddannelser i Grønland.
Vi havde udlovet priser for særlige unikke bidrag, og dem fik rigtig mange af. Det har derfor været svært at udvælge prismodtagere, men efter nøje overvejelser har vi valgt følgende:
Lea Christensen fra Atuarfik Hans Lynge 8.a, for ekspressivt, flot billede om kedsomhed og forsigtighed under Corona samt en præcis og velformuleret tekst om tanker og følelser undervejs.
Malu Larsen fra Kangaatsiap Atuarfia 8. kl. for fortællestærk tekst, hvor læseren inviteres ind i et univers af bekymring, isolation, glæde over ny lillebror og savn efter skole.
Isajas Hansen fra Nanortaliup Atuarfia 9.a. for en god, beskrivende tekst om at være fra en lille by/bygd og at skulle deale med rejseudfordringer i en tid, hvor alt lukker ned.
Ligeledes modtager tre klasser en kurv med snack for et særligt engagerende indsats: 10.e fra Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut, og 8.a fra Atuarfik Hans Lynge og 9.a fra Nanortallip Atuarfia.
Læs også Sermitsiaqs artikel.
Her modtager 10.e fra Nalunnguarfiup Atuarfia en ”Snackkurv” for deres særlige aktive indsats med opgaven ”Ung under Corona”.
Her modtager 8.a fra Atuarfik Hans Lynge en ”Snackkurv” for deres særlige aktive indsats med opgaven ”Ung under Corona”.
Foto: Uddannelsesstyrelsen
Her modtager 9.a fra Nanortaliup Atuarfia en ”Snackkurv” for deres særlige aktive indsats med opgaven ”Ung under Corona”.
Underviser du i de humanistiske fag, og er du interesseret i at styrke din faglige værktøjskasse? Så kan du tilmelde dig til Læringsfestivalen 2025!
Læs herPædagoger, lærere, socialrådgivere og forebyggelseskonsulenter fra de fem kommuner har gennemført Kammagiitta instruktørkursus den 16.-18. September i Nuuk.
Læs herAdgangen er et vigtigt skridt mod mere lige vilkår i undervisningen og sikrer bedre støtte til elever og studerende, der har svært ved at læse og skrive.
Læs herDen digitale udvikling spiller en central rolle i styrkelsen af folkeskoleområdet, og med denne nye IT-strategi fortsætter arbejdet fra den tidligere strategi, Atuarfik Digitaliusoq.
Læs herMIO søger engagerede lærere til skolenetværk i projektet Grønlands børnestemmer – en generation i fokus.
Læs her