Før der søges om efterskoleophold i Danmark

Det er vigtigt, at forældre og barn har talt om efterskoleophold i Danmark og hvorvidt det er det rigtige valg for barnet.
Det er afgørende, at barnet selv har et ønske om at tage på efterskole og selv er med til at træffe beslutningen om at tage afsted.
Et efterskoleophold i Danmark ikke nødvendigvis noget for alle elever. Det vil ikke være til barnets bedste, hvis forældrene insisterer på at sende et barn på efterskole, der ikke har lyst til eller mod på det.

Uanset hvornår og hvordan ønsket om efterskoleophold i Danmark opstår, er der mange ting, der bør tages med i overvejelserne, både som elev, forældre og rådgivningslærer/vejleder for ældstetrinnet.

Familien skal være bevidst om, at planlægning og ansøgningsproces er ganske tidskrævende. Det anbefales derfor at påbegynde planlægningen af et efterskoleophold i god tid.
Nogle familier undersøger og leder gennem lang tid efter den helt rigtige efterskole – mens andre mere tilfældigt vælger en efterskole kort tid før skoleårets begyndelse.

Der skal også tages stilling til, om eleven skal tilmeldes 9. eller 10. årgang på efterskolen. 10. årgang er mere fleksibel i forhold til valgfag og anbefales derfor til elever, der har afsluttet 10. klasse i Grønland.

Hvis man vil være sikker på at få en plads på en bestemt efterskole, kan det være nødvendigt at tilmelde eleven 2 – 5 år før skolestart. Hvis der ikke er en ledig plads på den ønskede efterskole, har de fleste efterskole en venteliste, som eleven kan blive skrevet på.

Den enkelte elevs formål med at komme på efterskole er helt individuelt – det vil også være individuelt hvilket udbytte den enkelte elev får ud af sit efterskoleophold.

Et af de mest almindelige formål med at tage på efterskole i Danmark er, at eleven ønsker at lære mere dansk inden han eller hun påbegynder en ungdomsuddannelse. Der kan også være andre formål med et efterskoleophold i Danmark, for eksempel:

• eleven ønsker at prøve noget nyt væk fra den almindelige hverdag
• eleven ønsker at udvikle sig og modnes som person
• eleven ønsker at forbedre sig fagligt
• eleven ønsker at blive mere uddannelsesparat
• eleven ønsker at dygtiggøre sig inden for en bestemt interesse, for eksempel teater, håndbold, de-sign eller e-sport.

Uanset hvilket personligt formål eleven har med sit efterskoleophold, vil det aldrig være spild af tid at gå på efterskole. Når man i løbet af efterskoleopholdet har udviklet sig fagligt, socialt og personligt, er det kompetencer og færdigheder, som man skal bruge til at klare sig godt i uddannelse og arbejde senere – og mange får venskaber, der varer resten af livet.

Der er i øjeblikket 241 efterskoler i Danmark, så der er der mange at vælge imellem. De fleste efterskoler har fokus på bestemte fagområder eller interesseområder, for eksempel musik, idræt eller livsstil.

Der er også efterskoler, som har særlige tilbud til elever med behov for specialpædagogisk støtte, for eksempel ordblinde eller elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Nogle efterskoler bygger på et særligt livssyn, det kan for eksempel være en efterskole, som bygger på et kristent livs- og menneskesyn.

Inden man ansøger om optagelse på en efterskole, er det derfor vigtigt at undersøge:

• hvad er efterskolens forventninger, regler og krav til eleverne – og overveje om man kan acceptere det
• hvilke fag er obligatoriske på skolen
• hvilke valgfag/linjefag kan skolen tilbyde
• hvor mange elever har skolen og vil eleven befinde sig bedst på en stor eller mindre efterskole
• hvad er skolens værdigrundlag og passer det til eleven
• hvad er med i prisen? Tøjpakke, udenlandsrejser?

Det kan også være relevant at undersøge hvilke obligatoriske rutiner og opgaver der er for skolens elever, såsom morgensamling, motion, lektielæsning, rengøring, køkkentjans osv.

Det bør naturligvis også indgå i overvejelserne, hvor efterskolen ligger i forhold til kontaktfamiliens bopæl, og hvor meget rejsetid man er villig til at bruge i forbindelse med besøg hos kontaktfamilien.
Det vil være uhensigtsmæssigt at vælge en efterskole, som ligger meget langt fra kontaktfamiliens bopæl og som vil kræve lang rejsetid – men samtidig er det ikke sikkert, at den efterskole, som ligger tættest på kontaktfamiliens bopæl og hvor der er kort rejsetid, vil være det bedste match for eleven.

Det er ikke sikkert, at den efterskole som ens forældre eller kammerat engang har gået på, er det bedste match for én.

Mange efterskoler holder camps i skoleferierne, det kan for eksempel være en påske-camp eller sommercamp eller andre korte kurser. At være på efterskole-camp inden der ansøges om optagelse på en efterskole, kan være en god måde at finde ud af, om efterskolelivet er noget for eleven.

Grønlands Selvstyre giver ikke tilskud til deltagelse på efterskole-camp eller rejser i forbindelse med deltagelse på en efterskole-camp.

På Efterskoleforeningens hjemmeside kan man se, hvilke efterskoler, der afholder camps, det vil også fremgå af efterskolernes egne hjemmesider.

Det er de færreste grønlandske elever, der har mulighed for at besøge en eller flere efterskoler i Danmark for at opleve, hvad en bestemt efterskole kan tilbyde – derfor er det en god ide at starte på nettet. Søg på:

• efterskolerne.dk – her kan man søge på forskellige typer af efterskoler og/eller efterskoler i bestemte regioner i Danmark.

Man skal være præcis i søgningen. Brug søgemodulet til at finde enten almene efterskoler, ordblindeefterskoler eller specialefterskoler.

Alle efterskoler i Danmark har deres egen hjemmeside, som man bør orientere sig grundigt på. Hvis informationen på skolens hjemmeside ikke er tilstrækkelig, kan der være brug for at indhente yderligere informationsmateriale, det kan man gøre ved at tage direkte kontakt til skolen.

Når beslutningen om et efterskoleophold i Danmark er truffet, er det forældrene, som indmelder eleven på den ønskede efterskole. De fleste efterskoler kræver et indmeldelsesgebyr.

Det er muligt at indskrive eleven på flere efterskoler, men forældrene skal være opmærksomme på, at der skal betales indmeldelsesgebyr på alle de efterskoler, hvor eleven indskrives.

Et indmeldelsesgebyr kan typisk ikke refunderes, heller ikke selvom eleven alligevel ikke starter på den pågældende efterskole.

Optagelsen på efterskole i Danmark foregår typisk primært skriftligt. Det kan variere hvor mange og hvilke oplysninger den enkelte efterskole beder om vedrørende kommende elever.

Nogle efterskoler anvender online optagelsessamtaler eller interviews med elever, der søger optagelse på deres skole. Ved samtalen vil skolen måske anvende Efterskoleforeningens interviewguide (se afsnittet ’Optagelse’). Interviewguiden kan give et hint til, hvilke spørgsmål efterskolen vil stille ved samtalen.