Nyttige oplysninger om efterskolelivet

Dette afsnit indeholder oplysninger om forskellige forhold, som er relevante i forhold til efterskoleophold i Danmark – der er både punkter, som vedrører efterskolelivet og punkter som vedrører det at bo i Danmark.

I god tid inden barnets afrejse skal forældrene sammen med barnet sætte sig godt ind i dette afsnit fordi:

• det er vigtigt at være forberedt på alle sider af efterskolelivet
• man skal finde ud af om der er ting, som skal bringes i orden inden afrejsen
• man skal finde ud af om der er ting, der skal anskaffes, enten inden afrejsen eller efter ankomsten til Danmark.

Det vil desuden være relevant, at rådgivningslærere/vejledere for ældstetrinnet inddrager afsnittet i forbindelse med vejledningsindsatsen om efterskoleophold i Danmark.

Når elever, forældre og rådgivningslærere/vejledere for ældstetrinnet forbereder sig bedst muligt på efterskoleopholdet, vil det medvirke til at give barnet den bedst mulige start på efterskolelivet – og det vil være en stor hjælp for både kontaktfamilier og efterskoler, når de modtager de nye elever.

På en efterskole er der mange forskellige slags personale. Der er både forstander og viceforstander, lærere, pedeller, køkken-, rengørings- og kontorpersonale. Det er almindeligt, at hele skolens personale deltager i aktiviteter og arrangementer på skolen.

I folkeskolen kender eleverne næsten udelukkende deres lærere fra undervisningen, det er meget anderledes på efterskoler, hvor lærerne også laver mange andre ting sammen med eleverne.

Eleverne vil opleve, at deres lærere også spiser sammen med eleverne, hjælper med rengøring, er sammen med eleverne i fællesstuen, kommer og siger godnat om aftenen, tager med på udflugter og ture og meget mere – derved får eleverne et bredere kendskab til deres lærere, end de har været vant til i folkeskolen.

Alle efterskoleelever er tilknyttet en kontaktlærer, som hjælper og støtter eleven og forældre/kontaktfamilie i løbet af skoleåret.

Kontaktlæreren følger sine elever tæt, har et godt kendskab til dem og er særlig opmærksom på om de har det godt og trives. På mange efterskoler er det kontaktlæreren, som har mest kontakt til den enkelte elevs forældre/kontaktfamilie.

Eleven kan altid henvende sig til sin kontaktlærer eller anden lærer på skolen, hvis der har brug for at tale med en voksen – at tale om nogle problemer eller hvis eleven har brug for hjælp til noget.

Når et barn bliver elev på en efterskole, overtager skolen forældrenes tilsynspligt. Tilsynet har til hensigt at eleven ikke kommer til skade. Der er ikke tale om, at eleverne på en efterskole er under konstant opsyn, tilsynet vil afhænge af aktivitet og situation.

Der er voksne til stede på efterskolen både på hverdage og i weekender, hvor efterskolens lærere på skift har vagt på skolen. Dermed er der tilsyn med eleverne, hvor det blandt andet påses at skolens ordensregler bliver overholdt. Om natten er der lærere, der har nattevagt. Eleverne kan komme i kontakt med nattevagten, hvis de skulle blive syge om natten eller hvis der på anden måde er behov for det.

Forældre kan kontakte efterskolens kontor, hvis der er behov for at tale med personalet.

Hvis der opstår noget akut uden for kontorets normale åbningstid, kan personalet kontaktes på skolens vagttelefon. Se oplysninger om vagttelefon i skolens velkomstmateriale eller på skolens hjemmeside.

Efterskoler afholder skole-hjem-samtaler ligesom elever og forældre kender det fra folkeskolen. For de grønlandske efterskoleelevers vedkommende vil det ofte være kontaktfamilien, som deltager ved disse samtaler – måske er der også mulighed for at forældrene kan deltage online.

Emnerne for skole-hjem-samtaler på en efterskole kan være det sociale og elevens tilpasning til efterskolelivet, faglige problemstillinger eller planer om ungdomsuddannelse.

Som regel udsender efterskoler nyhedsbreve til elevernes forældre og/eller kontaktfamilier i løbet af skoleåret.

De fleste efterskoler bruger intranet til kommunikation mellem elever, forældre og lærere. Her kan man også se elevens skema, fravær, ugebreve, beskeder og generelle informationer fra skolen. Det er vigtigt, at kontaktfamilien har adgang til skolens intranet.

Mange efterskoler har en Facebook eller Instagram side, hvor der løbende lægges billeder op fra dagligdagen på skolen – på den måde kan forældre, familie og venner følge med på distancen.

Der findes også forskellige Facebooksider for grønlandske efterskoleelever i Danmark, deres forældre, kontaktfamilie og efterskoler. Nogle af disse sider fremgår af De Grønlandske Huses hjemmesider.

Det er forskelligt, hvor mange lommepenge eleverne er vant til at have, og det er forskelligt, hvor mange lommepenge de får brug for under efterskoleopholdet.

Elever på efterskole spiser alle måltider og mellemmåltider på skolen, så det er ikke nødvendigt at købe mad. De fleste elever bruger lommepenge på slik, mobilabonnement, frisør, toiletartikler, tøj, bus- eller togbilletter osv.

Under efterskoleopholdet kan forældrene overføre lommepenge til elevens bankkonto, hvorefter eleven har adgang til pengene med sit betalingskort. Det er en god ide at have en fast aftale om, at lommepenge overføres hver uge eller hver anden uge.

De grønlandske elever vil måske blive overrasket over, at mange i Danmark har et meget lille kendskab til Grønland, selvom Danmark og Grønland er del af det samme Rigsfællesskab.

Måske kender de andre elever kun til Grønland fra geografitimerne i folkeskolen, men de har aldrig mødt nogen fra Grønland, og de ved ikke rigtig noget om hvordan man bor i Grønland, hvordan sproget lyder eller hvad det vil sige at være grønlandsk. Derfor skal de grønlandske elever være indstillet på, at de andre på efterskolen sikkert gerne vil vide mere om Grønland.

Det vil være en god ide, at eleven viser billeder af sin by/bygd, og eksempelvis fortæller om at der kan være langt til et sygehus – en afstand der kan svare til, at en person bosiddende i Danmark skal rejse til Paris for at komme på sygehuset.