Undervisningen på en efterskole

Boglige fag
I Danmark er der forskellige obligatoriske boglige fag på henholdsvis 8., 9. og 10. klassetrin, som er de klassetrin, efterskoler kan tilbyde.
Afhængig af klassetrinnet kan de obligatoriske boglige fag være dansk, engelsk, kulturfag (samfundsfag, historie, kristendom), matematik, fysik/kemi, biologi, geografik og idræt. Der kan også vælges mellem tysk og fransk.
Nogle efterskoler tilbyder dansk som andetsprog, hvor der er særlig fokus på at styrke elevernes dansk-kompetencer.

Valgfag
Valgfagene kan variere fra efterskole til efterskole, det kan for eksempel være metalværksted, gaming, psykologi, kreativt værksted, syning, guitar, boksning, yoga, mountainbike, foto & film, jagt eller mange andre ting.

Linjefag
På de fleste efterskoler vælger eleverne også et eller flere linjefag. Her har eleverne mulighed for at dygtiggøre sig og fordybe sig i et område, de synes er spændende. Linjefagene kan variere fra efterskole til efterskole, det kan for eksempel være e-sport, adventure, musik, mad & gastronomi, kunst, kampsport, design eller andre ting.

Herudover afholder nogle efterskole en årlig emneuge, hvor det almindelige skema brydes op, og hele skolen arbejder med et fælles emne, for eksempel musical. Rejser kan også være en del af undervisningen.

IT vil være et vigtigt værktøj i undervisningen, og på de fleste efterskoler skal eleverne selv medbringe en bærbar computer.

Eleverne har som regel Wi-Fi adgang på skolens område, i klasselokalerne og på værelserne.

Hver uge samles alle efterskolens elever fællestimer, for eksempel 1 – 2 gang om ugen, hvor man får en fælles oplevelse, der underholder eller informerer.

I nogle fællestimer er der måske besøg af spændende gæster, mens andre fællestimer planlægges af skolens lærere og elever – derfor kan fællestimerne være meget forskellige.

En fællestime kan for eksempel være:

• en koncert eller sangtime
• en kendt person, som for tæller om sit liv, sit job og sine oplevelser
• besøg af politiets hundepatrulje
• en quiz eller konkurrence mellem skolens klasser
• en time, hvor eleverne viser deres forskellige talenter
• en beskrivelse af en spændende rejse til Mount Everest
• en ung mand, der fortæller om, hvordan han blev handicappet, og hvordan han lever med sit handicap.

Efterskoleelever får også lektier for. På nogle skoler foregår lektielæsning i et bestemt tidsrum om efter-middagen eller om aftenen. Det tidsrum kalder nogle efterskoler ”lektietime” eller ”stilletime”, fordi der som regel skal være stille på skolen så eleverne har ro til deres arbejde.

Måske er der krav om at lektielæsningen skal foregå et bestemt sted, for eksempel på elevernes værelse eller i en lektiecafe, hvor det kan være hyggeligt og lærerigt at lave lektier sammen. Hvis lektierne driller, er der mulighed for at få hjælp af lærere eller kammerater.

Hvis der er dage, hvor eleverne ikke har nogen lektier, kan man for eksempel bruge stilletimen på at læse en bog på sit værelse.

De fleste efterskoler i Danmark er prøveafholdende og tilbyder de samme afgangsprøver som i folkeskolen i Danmark. Vær opmærksom på, at nogle efterskoler har prøvefrie klasser, og enkelte skoler er helt prøvefrie.
Inden man søger optagelse på en bestemt efterskole, er det en god ide at finde ud af, om efterskolen tilbyder de afgangsprøver eleven ønsker sig.

På efterskoler i Danmark indstilles grønlandske elever som udgangspunkt til de samme prøver som skolens andre elever, det vil sige afgangsprøverne for den danske folkeskole – men der er ikke krav om, at eleverne skal gå til dansk afgangsprøve.

Et samarbejde mellem Efterskoleforeningen i Danmark og Uddannelsesstyrelsen/Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik i Grønland, giver efterskoler i Danmark mulighed for at tilbyde deres grønlandske elever at tage de grønlandske skriftlige afgangsprøver i fagene matematik, grønlandsk, dansk og engelsk. Det er op til den enkelte efterskole om de kan tilbyde de grønlandske skriftlige afgangsprøver.

De grønlandske skriftlige prøver kan tilbydes grønlandske elever, også elever der i forvejen har taget afgangsprøverne i Grønland, hvis de ønsker at forbedre deres karakterer i et eller flere fag. Hvis eleven ønsker det, kan denne tage både de danske og de grønlandske afgangsprøver.

Indstillingen til afgangsprøver sker på efterskolen i samarbejde med eleven og beror på en individuel vurdering – uanset om der er tale de danske afgangsprøver eller de grønlandske skriftlige afgangsprøver.

De skriftlige grønlandske skriftlige afgangsprøver kan ikke tilbydes grønlandske elever, som frem til efter-skoleopholdet har været bosiddende uden for Grønland.

Nogle efterskoler tager på en eller flere studieture i udlandet i løbet af et skoleår. På nogle efterskoler er disse rejser inkluderet i skoleopholdet og koster derfor ikke ekstra. Inden ansøgningen er det en god ide at undersøge, om skolerejser er inkluderet i skoleopholdet eller ej.

Efterskolerne afholder forskellige fællesarrangementer i løbet af skoleåret, hvor elevernes familier deltager – for de grønlandske elevers vedkommende vil det oftest være kontaktfamilien, som deltager. Et fællesarrangement kan for eksempel være en elevkoncert, musical eller julemarked.

Det er almindeligt, at hele skolens personale deltager i aktiviteter og arrangementer på skolen.