Kulturmøder og sprog

Sagt på en forenklet måde, sker kulturmøder når forskelligheder mødes. Det kan være forskelligheder i forhold til sprog, nationalitet, levevis, opvækst eller andet. I løbet af efterskoleopholdet vil eleverne opleve forskellige former for kulturmøder.

Mange elever har været på kortere eller længere ophold i Danmark inden de vælger at tage på efterskole – for eksempel har nogle været på sommerferie i Danmark sammen familien – men at bo og gå skole i Danmark et helt år, vil være noget helt andet end at være på ferie sammen med familien – og det skal eleven være indstillet på.

Når grønlandske elever starter på efterskole i Danmark, vil de fleste være sprogligt og kulturelt på udebane. De er sammen med mange nye mennesker 24 timer i døgnet, og de vil opleve at sprog, handlemåder, vaner og omgangsformer på mange områder er anderledes end hjemme i Grønland. Dette kan være en stor og udmattende udfordring, når man kommer fra et roligt lille samfund, hvor man har tilbragt det meste af sin tid med familie og venner, som man har kendt hele sit liv.
Naturligvis er det muligt for grønlandske elever at falde godt til på en dansk efterskole, men eleverne skal være forberedt på at det til tider kan føles svært, og de skal være indstillet på, at de selv skal arbejde for at falde til.

For nogle elever kan det være sårbart at flytte til et nyt land, en fremmed kultur og et delvist fremmed sprog – for andre elever vil det slet ikke være noget problem.

I filmene Uninnak – Sungiussiartuaarit / Fald til – i stedet for at falde fra fortæller voksne grønlandske studerende om nogle af de kulturmøder og udfordringer de har oplevet i forbindelse med deres studietid i Danmark.

Selvom det er voksne studerende vi møder i filmene, vil deres erfaringer ligne de udfordringer, som grønlandske elever oplever, når de starter på efterskole i Danmark. 

Efterskolerne forventer, at eleverne kan forstå og tale et dansk, der gør dem i stand til bruge sproget som hverdagssprog og følge undervisningen i alle fag og aktiviteter. Eleverne forventes ikke at forstå og tale et perfekt dansk, når de starter på skolen – der er naturligvis plads til, at eleven forbedrer sit dansk i løbet af efterskoleopholdet.
Nogle efterskoler tilbyder dansk som andetsprog, hvor der er særlig fokus på at styrke elevernes danskkompetencer.

Feedback fra efterskolerne fortæller, at grønlandske elevers dansksproglige forudsætninger er meget forskellige når de starter på skolen. Det kan variere fra elever, der har dansk som modersmål eller elever, der taler dansk flydende – mens andre elever har meget svage dansksproglige forudsætninger og har store sproglige udfordringer, når de starter på efterskole.

For nogle grønlandske elever er det en særdeles stor omvæltning og udfordring at komme fra folkeskolen, hvor nogle primært har beskæftiget sig med dansk i dansktimerne.
Ud over dansktimerne, er der mange, som ikke bruger sproget dansk. Mange elever anvender hovedsageligt modersmålet grønlandsk i folkeskolen, i fritiden og derhjemme.
For denne gruppe elever kan det være overvældende at komme til efterskolen, hvor de er omgivet af det danske sprog fra morgen til aften idet både undervisningen, aktiviteter og samvær foregår på dansk – og det kan være krævende for den enkelte elev.

Kommende efterskoleelever skal være forberedt på at sproget, især i begyndelsen af skoleåret, kan give udfordringer, misforståelser eller måske frustrationer i kommunikationen med skolen og kammeraterne.

Eleven skal være åben over for at spørge andre, kammerater eller voksne om hjælp til sproget, hvis der er noget de er i tvivl om eller føler de ikke forstår. Det er altid bedst at spørge med det samme, så der ikke opstår misforståelser.

På trods af sproglige udfordringer og de frustrationer der kan følge med det, giver de fleste grønlandske elever ved afslutningen af deres efterskoleophold udtryk for, at de er blevet meget bedre til dansk. Nogle er blevet bedre til at forstå og tale dansk og de har lært flere ord, andre er blevet bedre til at skrive på dansk –og ikke mindst er de blevet mere modige i forhold til at tale dansk.

Eleven kan installere app’en ”Ordbogit” på sin smartphone eller tablet, derved har eleven en grønlandsk-dansk ordbog ved hånden det meste af tiden. Derudover kan den grønlandsk-danske ordbog DAKA tilgås fra browser på computer – dette kan eksempelvis være gavnligt i elevens skolearbejde. 

Eleven skal være opmærksomme på, at efterskolekammerater og lærere ikke kender den måde, som vi i Grønland kommunikerer ved hjælp af ansigtsudtryk og mimik – og derfor vil de ikke forstå, hvad ansigtsudtrykkene betyder. Husk derfor at bruge stemmen, eller lær kammeraterne, hvordan man gør. 

Hvert skoleår er der elever, der ikke falder til på deres efterskole – det gælder både grønlandske og danske elever. For de grønlandske elevers vedkommende kan det eksempelvis skyldes sproglige vanskeligheder, svære kulturmøder, faglige udfordringer, hjemve eller personlige problemer.

Nogle af disse elever skifter efterskole, mens andre afbryder efterskoleopholdet og rejser hjem til Grønland. Uanset årsagen til skoleskifte eller afbrydelse af efterskoleopholdet, kan det opleves som et nederlag for eleven – det skal forældrene være opmærksomme på.

Det er meget vigtigt, at forældre og elev taler med rådgivningslærer/vejleder for ældstetrinnet om, hvad der forventes af elever på en dansk efterskole, både fagligt, sprogligt, socialt og i forhold til at passe pligter og overholdelse af skolens ordensregler.

Man skal også tale om, hvorvidt eleven er indstillet på at tackle de forskellige daglige udfordringer, der er ved at gå på en efterskole i Danmark – herved kan det undgås, at nogle elever kommer til at lide det nederlag det måtte være at skifte efterskole eller afbryde et efterskoleophold.

Efterskolerne ved, at der er sproglige og kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark, og det er de naturligvis opmærksomme på i arbejdet med de grønlandske elever. Det kan dog forekomme, at de sproglige og kulturelle forskelle, som grønlandske elever oplever, er større end det efterskolen oplever og derfor kan misforståelser ske, både fra elevens og fra efterskolens side. Hvis eleven føler at være blevet misforstået, er det vigtigt at tale med efterskolen eller sin kontaktlærer om det – måske med hjælp fra forældrene, kontaktfamilien eller Det Grønlandske Hus.

Uanset sproglige vanskeligheder og udfordrende kulturmøder er den vigtigste forudsætning for et godt efterskoleophold, at eleven har høje forventninger til sig selv og er indstillet på at gøre alt, hvad han eller hun kan, for at det bliver et godt år.