airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Mission

Heltemodig landsfader eller en kulturnedbrydende imperialist? Siden Hans Egede kom til Grønland for 300 år siden har der været mange forskellige syn på hans rolle. Særligt i anledning af de 300 år er debatten om betydningen af missionen blusset op igen. 

 

I den forbindelse har lærer på GUX-Nuuk Billa Sondum lavet et kort forløb til Religion C om temaet mission, som eksempelvis kunne ligge i forlængelse af et forløb om inuitreligionen. En hensigt med forløbet er at få de øverste taksonomiske niveauer i spil og øve eleverne i analyse, diskussion, vurdering og perspektivering, alt imens der tages udgangspunkt i en stærk religionsfaglighed. Mange af kravene i læreplanen for Religion C vil blive opfyldt, bl.a. at eleverne skal kunne redegøre for inuitisk kulturs møde med kristendommen og europæisk kultur, eller at de skal få et fagligt fundament for en selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i det grønlandske samfund og i verdenssamfundet. 

 

Til forløbet hører materialer og beskrivelser af de mange forskellige aktivitetsformer. Det hele er redigerbart, og lærere kan videreudvikle, vælge og plukke, som de vil – eller bare bruge det som det er. Find forløbet på Teams faggruppen for Religion: Link https://attat.sharepoint.com/:f:/s/RElogionGUX/EvNfVhcWsV5DvTx4UGvHwAMBjo5kfKX3NHDGpmXL-PWA1w?e=Fs7jnI

Sidst opdateret: 25. juli 2022