Prøve i Lokale valg
Prøve i Lokale valg er en elevvalgt prøve. En afgangselev kan vælge at aflægge mundtlig-praktisk prøve i Lokale valg i tillæg til de obligatoriske prøver.
Indhold
Prøven i Lokale valg består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres individuelt eller i en gruppe.
Prøvefag
- Håndværk og design
- Kunst og arkitektur
- Idræt og udeliv
- Musik, sang, bevægelse og drama
I Lokale valg er det kommunalbestyrelsen, som skal fastsætte regler for prøvernes indhold, afvikling og bedømmelse. Har kommunalbestyrelsen ikke gjort dette, skal skolen afvikle prøverne i henhold til læringsmålene i den vejledende læreplan samt i prøvevejledning for Lokale valg.
Prøveafvikling
Til en individuel prøve gives 20-40 minutter til forberedelsen og 20-40 minutter til fremlæggelse og karaktergivning.
Til en gruppeprøve gives 40-80 minutter til forberedelsen og 40-80 minutter til fremlæggelse og karaktergivning.
Læs mere i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen - kap. 9, § 86.
Vejledningen til prøverne i faget Lokale valg har til formål at tydeliggøre og uddybe de prøvekrav, der stilles i Hjemmestyrets bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen.
Ud over præciseringer af prøvekrav indeholder vejledningen en række eksempler på tilrettelæggelse af og indhold i prøverne i Lokale valg samt anbefalede undervisnings- og vejledningsformer.
Sidst opdateret: 15. august 2025
Kontaktpersoner

Prøvekontoret for Trintest & Afsluttende evaluering
Prøvekontoret
Email: ilamisili@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 62 17 (+299) 34 62 94

