Hjemkundskab

(Jf. § 60 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder).
§ 60. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem læringsforløb tilegner sig kompetencer, så de udvikler kendskab til alsidig madlavning. Eleverne skal udvikle æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur samt foretage kritisk reflekterende madvalg på baggrund af viden om fødevarer og bæredygtighed.
Stk. 2. Undervisningen skal give eleverne madlavningsglæde, fantasi og gøre dem i stand at handle og agere ansvarligt for deres sundhed.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne kompetence til at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtende praksis, så eleverne kan opleve værdien af fællesskab omkring måltider.
Stk. 4. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad,
madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

Bemærkninger til formålet
Formålet er bygget op således, at:
Stk. 1 beskriver den faglige viden og de færdigheder den enkelte elev skal opnå.
Stk. 2 beskriver elevens personlige udvikling og fantasi til at selv skabe sundt mad
Stk. 3 handler om elevens forståelse for mulighederne om madlavning i fællesskab med andre 
Stk. 4 beskriver elevens forståelse for forskellige madkultur, sundhedsfremmende og forebyggende mad og bæredygtighed

Det praktisk musiske fag skaber rammer for elevernes oplevelser, skaberglæde og fordybelse, så de udvikler fantasi til at lære så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Undervisningen skal vække elevernes interesse, nysgerrighed til praktiske musiske fag gennem eksperimenter og konstruktioner, hvor underviseren, gennem leg, støtter og fremmer børns kreativitet og iværksættertrang og arbejde med kroppen og med innovation og designprocesser.
Undervisningen skal ikke betragtes som isoleret, men skal være en del af den daglige undervisning om det er det naturfaglige eller humanistiske fag. Vores forståelse og syn på læring har ændret sig fra, at kunne dygtiggøre sig i et eller få bestemte færdigheder, til at betragte læring som livslang læring af forskellige færdigheder, viden og kompetencer på grund af de konstante ændringer, der forekommer i verden.

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet, hvert forløb og på hvert trin.

Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.

Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?