Religion og filosofi

(Jf. § 34 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder).
§ 34. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for
kristendommen og den inuitiske religion. Eleverne skal have kendskab til de forskellige
verdensreligioner samt andre religiøse livsanskuelser og filosofiske retninger. Eleverne skal opnå indblik i det etiske grundlag for forskellige menneskesyn.
Stk. 2. Undervisningen skal give forudsætninger for, at eleverne kan udvikle forståelse for
grundlæggende religiøse og etiske livsspørgsmål, der omhandler forholdet til andre mennesker og til dem selv. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan menneskesyn, livssyn, natur- og kultursyn samt verdensforståelse påvirker og udvikler deres personlighed og valg i tilværelsen.
Stk. 3. Undervisningen skal belyse, hvorledes den religiøse dimension har betydning for
livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for forholdet til andre mennesker.
Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår forståelse af kristendommens særlige betydning for den grønlandske kultur. Undervisningen skal desuden medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for andre religioners og livsanskuelsers betydning som kulturarv og som en vigtig forudsætning for tro, moral, samfundssyn og livstolkning. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan forskellige samfund og kulturer bygger på religiøse eller filosofiske opfattelser og værdier.

Bemærkninger til formålet
Stk. 1 omhandler hvorledes læringen kan bidrage til, at eleverne får videreudviklet færdigheder, herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål.
Stk. 2 belyser vigtigheden af, hvorledes de mange syn på tilværelsen påvirker mennesker i deres livsvalg. De hører til basiselementerne, når det enkelte menneske skal finde sin identitet som individ i et givent samfund.
Stk. 3 beskriver sammenhængen mellem menneskets socialitet og den religiøse dimension som en indgang til fordomsfri dialog om dette aspekt. Det er vigtigt, at eleverne får en baggrundsviden om andre menneskers tro og livssyn.
Stk. 4 perspektiverer med en særlig vægt på indsigt i det nutidige grønlandske tros- og
livssynsgrundlag, altså det kristne livssyn, hvorledes dette grundsyn påvirker kultur og samfund bredt forstået. Samtidig skal eleverne gøres bekendt med kulturer og samfund, som forvalter deres tilværelse på et anderledes værdigrundlag.

Ved Grundlovsændringen i 1953 blev kirke og skole adskilt som to selvstændige institutioner på det formelle plan. Den grønlandske skole og den grønlandske folkekirke er således to forskellige institutioner, som hver især har sin veldefinerede opgave.
Kirken skal forkynde kristendom til sine medlemmer, som i rituel og trospraktisk forstand har
bekendt sig dertil. Skolens religionsundervisning har en anden opgave. Skolens læring skal give et grundlæggende kendskab til tilværelsens religiøse og filosofiske dimensioner, ud fra de tilværelsesspørgsmål mennesker til alle tider har stillet sig. Og dette skal ske uden skelen til den fremherskende konfessionelle egenart, og være for alle folkeskolens elever uanset deres trosmæssige tilhørsforhold.
Eleverne bør gennem en moralsk og etisk dimension vokse op i et fordomsfrit skolemiljø, hvor de bliver udfordret af de spørgsmål, som de selv og andre stiller. Faget stiller sig til rådighed for eleverne med en åben og fordomsfri dialog uden bekendelsesmæssige bindinger. Faget skal bidrage til, at eleverne opnår indsigt i og respekt for andres tros- og livssyn. Faget bør fremme forståelse ogtolerance for mangfoldigheden i religiøse og  moralske samt etiske spørgsmål, men også stimulere til bevidste holdninger med hensyn til elevernes egne forankringer i værdier og faktorer, som påvirker deres tilværelse.
I gavnlig hensyntagen til skolens overordnede formål, som stiller eleven i centrum, er fagets vigtigste funktion, at eleven kan finde identitet som individ og som aktiv medspiller i fællesskabet i og uden for skolen. Faget har altså en bred vifte af funktioner: at formidle tradition, at opbygge identitet og at give mod og indsigt til dialoger om livsspørgsmål ud fra elevens egne forudsætninger.

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet, hvert forløb og på hvert trin.

Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.

Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?