Grønlandsk

(Jf. § 5 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder).
§ 5. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer, så de kan forstå talt og skrevet grønlandsk sikkert og nuanceret samt udtrykke sig klart og varieret på sproget både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal sikre, at eleverne tilegner sig et sikkert sprogligt og begrebsmæssigt fundament som grundlag for deres øvrige faglige og almene læring.
Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til at styrke elevernes personlige identitet og selvværd.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst og evne til at opleve, vurdere, reflektere og tage stilling
samt til at give udtryk for følelser, erfaringer, viden og holdninger.
Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes evne til kritisk tænkning og skal ruste dem til at
deltage socialt gennem en undrende og kritisk tilgang til sprog og tekst samt tilskynde eleverne til at bruge sproget i forhold til egen og andre menneskers situation.
Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne en åben og reflekterende indstilling til samtidens- og andre perioders kulturelle udtryksformer. Gennem undervisningen skal eleverne udvikle forståelse af grønlandsk kultur og dennes samspil med andre kulturer. Undervisningen skal ruste eleverne til at deltage i demokratiske og kulturelle processer.

Bemærkninger til formålet

Formålet er bygget op således, at: Stk. 1 omhandler tilegnelse af basal viden og færdigheder i forhold til faget grønlandsk, stk. 2 handler om styrkelse af personlig identitet og selvværd og om bevidsthed omkring egen sproglige udvikling, stk. 3 handler om sprog som redskab for menneskelig interaktion stk. 4 handler om det sproglige og kulturelle fællesskabs betydning.

For langt de fleste elever vil grønlandsk være modersmålet og derigennem spille en central rolle for elevernes begrebs- og vidensudvikling. Faget grønlandsk er et redskabs- og et dannelsesfag.
Faget skal sigte mod at opfylde fagformålet for faget grønlandsk med læringsmålene i faget, og herigennem bidrage til at opfylde folkeskolens formål. Undervisningen skal sikre at eleverne får mulighed for at opleve, indleve sig i, forstå og anvende mundtlige og skriftlige tekster i varierende sammenhænge. Faget grønlandsk er et redskabsfag i alle andre fag, men udover dette, er det også et dannelsesfag. Det drejer sig om det enkelte individ, den enkelte elev og dennes forståelse af sig selv og sine relationer til andre.
Faget grønlandsk skal give eleverne lyst til at bruge og forstå det grønlandske sprog i skrift og tale.
Gennem elevernes arbejde med tekster, sprog og kommunikation skal der åbnes for elevernes alsidige personlige udvikling og kulturelle identitet, samt udvikle forståelse for andre kulturer.
Fagets kerneområder er arbejdet med tekster, sprog og kommunikation. Gennem arbejdet med tekster, sprog og kommunikation, og gennem de udtryk eleverne selv skaber, gives eleverne mulighed for at danne egne meninger og holdninger og udtrykke disse. Eleverne skal gennem dialog med hinanden og kulturens alsidige udtryk udvikle deres personlige og kulturelle identitet.
Grønlandsk skal systematisk inddrages som undervisningssprog, og skal fungere som redskab og middel til informationssøgning i andre fag og fagområder. Det vil således være naturligt også at inddrage relevante grønlandsksprogede tekster og medier i undervisningen i andre fag.
Eleverne skal blive fortrolige med at arbejde med og bruge grønlandsk også uden for den egentlige undervisning i faget, så de udnytter de muligheder, omgivelserne giver for at bruge sproget som meddelelsesmiddel og redskab i hverdagen

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet, hvert forløb og på hvert trin.


Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.

Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?