Naturfag

(Jf. § 30. i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder).
§ 30. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler og tilegner sig grundlæggende
naturfaglige kompetencer og dermed opnår indsigt og fortrolighed med fagets arbejdsmetoder og begrebsområder. Eleverne skal erhverve sig viden, som gør dem i stand til at tage ansvar for egen og andres sikkerhed og helbred, og som giver dem baggrund for at handle ansvarligt i forhold til lokale og globale miljøspørgsmål. Eleverne skal udvikle en bevidsthed om, hvordan menneskers livsstil og handlinger påvirker livet på jorden.
Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, eleverne erfarer, at naturfag kan bidrage til undren,
nysgerrighed, skaberglæde, engagement, innovation og problemløsende aktiviteter.
Undervisningen skal give eleverne redskaber til at udføre praktiske gøremål i dagligdagen og
grundlag for at tage stilling til forbrugs- og miljøspørgsmål.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlag for at anvende naturfaglige begreber og
beskrivelsesformer som et naturligt udtryksmiddel i kommunikation med andre.
Stk. 4. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender naturfagenes og
teknologiens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Undervisningen skal
medvirke til, at eleverne engagerer sig i og tager stilling for spørgsmål, der vedrører
udnyttelse af natur og ressourcer samt de deraf følgende konsekvenser for miljø og levevilkår.

Bemærkninger til formålet
Formålet er bygget op således, at:
Stk. 1 omhandler de egentlige faglige mål, som i alt væsentligt svarer til videnskabsfagenes
synsvinkel.
Stk. 2 omhandler mål, der sigter mod elevens personlige udvikling. Eleverne skal erhverve
sig en omfattende faglig viden, men denne viden bliver dog først meningsfuld, når den
enkelte elev oplever sammenhæng mellem sin dagligdag og den naturfaglige viden.
Stk. 3 omhandler mål, som sigter imod at gøre eleven i stand til at kommunikere med andre
mennesker både lokalt og globalt.
Stk. 4 omhandler mål, der sigter imod at gøre eleven i stand til at optræde som et aktivt
medlevende og ansvarligt medlem af et demokratisk samfund.

Naturfag/naturfagene handler om natur, naturfænomener og naturvidenskab, men også om
menneskets ageren i og med naturen, og den teknologi, vi kommer i kontakt med i
hverdagen. Naturfag er et syntesefag, der samler processer og indhold fra både den levende
og den ikke-levende verden, og handler derfor om vores forståelse af både den natur- og
menneskeskabte verden, samt de teknologier, der findes i den. Det er centralt i
faget/fagene at arbejde undersøgende, både i naturen og i undervisningslokalet, og på
baggrund af dette arbejde udvikles elevernes fagsprog og kommunikative kompetence.
Omdrejningspunktet i faget/fagene er at udvikle glæde, nysgerrighed og forståelse af
omverdenen. Elevernes fascination af naturfænomener, forståelse af sammenhænge og
kreative problemhåndteringer bidrager til elevernes naturfaglige almene dannelse. Gennem
konkrete aktiviteter skal eleverne opnå erfaringer fra den virkelighed de er en del af,
ligesom de skal møde naturvidenskabelige erkendelser og principper i form af
generaliserede beskrivelser og forklaringer.

Centralt i faget er, at elevernes oplevelser og erfaringer fra fagets færdigheds- og
vidensområder bidrager til, at eleverne opnår kendskab til naturfaglige arbejdsmetoder og
tankegange. Eleverne lærer, hvordan viden udvikles, konsolideres og udbygges, og hvordan
arbejdet med at undersøge, modellere, perspektivere, kommunikere samt evaluere
afspejler nogle af de processer, der foregår i den virkelige videnskabelig forskning.
Samlet set skal dette bidrage til elevernes forståelse af menneskets samspil med verden, det
enkelte menneskes indvirkning på naturen, samt fremme den enkelte elevs alsidige
udvikling. Menneskets samspil med naturen har en central placering i
naturfagsundervisningen. Gennem kritisk tænkning, dialog og debat udvikles elevernes
argumenter, viden og holdninger samt lyst til at engagere sig i samfundet. I naturfag lærer
eleverne, at fejl eller misforståelser bare er skridt på vejen i læreprocessen, og at den faglige
forståelse kan forbedres ved gentagelser og nye afprøvninger.

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller
forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet, hvert forløb og på hvert trin.


Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.

Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?