Teknologiforståelse

(Jf. § 42 i Selvstyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder.)

§ 42. Formålet med valgfaget teknologiforståelse er at udvikle kompetencer til at arbejde med designprocesser og analysere digitale produkter.

Stk. 2. Faget skal give elever forudsætninger inden for tænkning af idé, idéafprøvning og realisering samt skaberglæde og kritisk refleksion i inddragelse af teknologiske artefakter.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til at styrke elevernes arbejde med designe/re-designe forløb og opnå indsigt i hvordan man undersøger, forstår, udvikler, evaluerer og vurderer digitale produkter.

Stk. 4. Undervisningen skal styrke elevernes arbejde med kodning og opnå forståelse af digitale produkters muligheder og rolle i samfundet med henblik på at styrke deres viden om hvordan digitaliseringen er med til at forme hverdagen.

Bemærkninger til formålet
Stk. 1 beskriver den faglige viden og de færdigheder den enkelte elev skal opnå i faget teknologiforståelse.

Stk. 2 beskriver elevernes udvikling indenfor kodning.

Stk. 3 handler om elevernes forståelse og brug af designprocessen.

Stk. 4 beskriver elevens forståelse hvordan digitaliseringen er med til at forme hverdagen.

Det er et vigtigt spørgsmål for landet hvordan eleverne skal udvikles, motiveres og udvikler færdigheder til at fungere i fremtidens samfund.

Vores tids børn skal ikke kun alene forbruge medier og teknologi, de skal også udvikle det 21. århundredes kompetencer, som indebærer at eleverne skal kunne tænke i samarbejde, innovation, kommunikation og skabe med teknologi som en del af hverdagens problemløsning, samt lære at forholde sig nysgerrigt og kritisk til digital teknologi.

Undervisningen skal udvikle elevernes færdigheder i at arbejde ud fra konkrete problemstillinger, som eleverne kender fra hverdagen med fokus på undersøgende og skabende tilgang. Arbejdsgangene i designprocesser (undersøge – forstå – udvikle – evaluere og vurdere) og teknikker i at teste og justere koder, spiller en central rolle for elevernes videns udvikling indenfor faget.

Hensigten er, at eleverne selv skaber produkter og konstruerer digitale artefakter gennem gentagelser og refleksive processer. Det er igennem praktisk tilgang til faget, at eleverne får mulighed for at arbejde med designprocesser og kodning, hvor deres kreativitet, engagement, nysgerrighed og skaberglæde stimuleres.

Undervisningen skal være praksisorienteret. Gennem praktisk arbejde og i dialog med læreren og andre personer med relation til fagområdet, vil eleven tilegne sig en række faglige teknikker og udvikle kompetencer i faget. 

Evaluering handler om intern evaluering af elevernes udbytte af den daglige undervisning med udgangspunkt i løbende evaluering som støtte og inspiration.
Eleverne kan evalueres på mange måder i hverdagen. En god evaluering forudsætter tydelige mål for undervisningen og skal være tydelige for eleverne, og såvel som for forældrene. Evaluering er til tider udelukkende resultatorienteret, og ligger som direkte opfølgning, når et produkt er færdiggjort. Andre gange er evaluering mere langsigtet og foregår ved, at gamle og nyere produkter, arbejdsmetoder eller forløb sammenlignes på forskellige aftalte tidspunkter af året, eller i løbet af trinnet. Det er vigtigt at evaluere både i hverdagen og med større tidsintervaller. Evalueringen er elevens, forældrenes og lærerens
fælles redskab til at følge elevens udvikling og sikre, at eleven når de mål, der er fastsat for hver aktivitet, hvert forløb og på hvert trin.


Feedback
Feedback betegner aktiviteten at give en tilbagemelding på faglige produkter og processer. Dette går ofte fra lærer til elev, men elever kan også give hinanden feedback. Feedback kan drage nytte af og bidrage til fællesskabet. Feedback kan af læreren rammesættes på måder, der lægger op til faglig refleksion.

Feedback kan fremstilles således:
• Hvad er målet?
• Hvor står eleven i forhold til målet?
• Hvad er det næste skridt for at nå målet?