Introduktion

Ved trinformål forstås det overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin. Trinformålene uddyber folkeskolens formål og grundlag og angiver den pædagogiske profil for hvert af folkeskolens tre trin. Trinformålene angiver, på hvilket niveau eleverne forventes at have opnået viden og at beherske grundlæggende færdigheder og kompetencer på tværs af fag og fagområder. Trinformålene er opdelt i fem sideordnede kategorier, der omhandler:

• viden og færdigheder
• personlige kompetencer
• sociale og samfundsmæssige kompetencer
• lærings- og arbejdskompetencer
• elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg
  
  

Der er således tale om forhold, som det påhviler alle undervisere i samtlige fag at medinddrage i undervisningen. Rækkefølgen i trinformålene er ikke udtryk for en prioritering eller en progression på trinet.

Ved fagformål forstås formålet med undervisningen inden for de enkelte fag og fagområder omfattende hele skoleforløbet. Fagformålene er opdelt i fire sideordnede kategorier, som er udtryk for fire forskellige synsvinkler inden for de enkelte fag og fagområder, og som omhandler:

• viden og færdigheder
• den personlige dimension
• den sociale dimension
• den kulturelle og samfundsmæssige dimension
  
  

Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge undervisningen ud fra fagformålene. Rækkefølgen i kategorierne er ikke udtryk for en prioritering eller progression, men er et samlet udtryk for, hvad det forventes eleverne opnår af færdigheder, viden og personlig indsigt og udtryksfærdigheder inden for det pågældende fag eller fagområde gennem hele skoleforløbet.

Ved læringsmål forstås specifikke mål for de enkelte fag og fagområder, som angiver de kompetencer, eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutningen af hvert af de tre trin.

Læringsmålene er opdelt i sideordnede faglige stofområder og danner grundlag for den løbende evaluering samt den afsluttende evaluering ved udgangen af hvert af de tre trin.

Rækkefølgen af stofområder og de enkelte læringsmål er ikke udtryk for en progression eller prioritering. De udtrykker hvad der skal læres, men ikke hvordan og hvornår på trinnet eller i hvilken rækkefølge. Det påhviler underviserne i de enkelte fag og fagområder at tilrettelægge og evaluere undervisningen ud fra de obligatoriske læringsmål. Læringsmålenes videns- og færdighedsområder er vejledende og kan bruges til løbende evaluering af undervisningen.

I den reviderede bekendtgørelse om trinformål, fagformål og læringsmål arbejdes der alene med kompetencemål som læringsmål. Dette er forskelligt fra den tidligere bekendtgørelse, hvor kompetence-, videns- og færdighedsmål optræder i én sammenblanding. Kompetencebegrebet skal i den reviderede bekendtgørelse forstås som summen af den viden, færdigheder og erfaringer, som eleverne forventes at kunne omsætte til konkret handling i og udenfor undervisningen. Læringsmålene er bindende for undervisningen.

I forhold til hvert læringsmål er der opstillet vejledende videns- og færdighedsområder, som underviserne kan anvende i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Disse vejledende videns- og færdighedsområder viser forventet progression i elevernes læring, og er formuleret enkelt og præcist, hvilket vil gøre det overskueligt og enkelt for læreren at danne overblik og anvende målene.